Skip to main content
© European Commission © European Commission

#EUBeachCleanup 2022 for unge

Seneste opdateret den Fredag, 23/09/2022

#EUBeachCleanup-kampagnen, som hvert år i september afholdes i fællesskab af EU, FN og vores blå venner, Smølferne, i forbindelse med verdensdagen for oprensning af kystområder, spiller en stor rolle i at øge bevidstheden om havaffald.

Vi fejrer både det europæiske år for unge og #EUBeachCleanup-måneden

Vil du starte det nye studieår med at gøre en forskel i dit lokalsamfund og hjælpe med at beskytte vores have? Du kan nu organisere dit eget #EUBeachCleanup-event!

Vores informationskampagne og havaktivismefremstød handler om både strande og flodbredder og omfatter en masse oprydningsarrangementer i hele verden. 

I år, hvor vi har det europæiske år for unge – 2022 #EuropeanYearofYouth – er der større fokus end nogensinde på, hvordan unge kan deltage aktivt i kampagnen.  

Med vores "How-To-Guide" får du hjælp til logistikken, når du skal arrangere dit eget oprydningsevent, og med ActNow-appen kan du følge teamets indsats og succeser.  

Som arrangør bliver du en central aktør i dit lokalsamfund som led i EU's og FN's verdensomspændende kampagne for at øge bevidstheden om truslen fra havaffald.  

Og hvad vigtigere er – takket være dig og deltagerne fra dit lokalsamfund vil vi komme tættere på målet om at udrydde plastforureningen i vores have. 

Hjælp os med at gøre denne kampagne til en succes, der skaber forandring! 

Se mere: https://oceans-and-fisheries.ec.europa.eu/eu-beach-cleanup_en