Skip to main content

Om os

Den Europæiske Ungdomsportal indeholder information på europæisk og nationalt plan om muligheder og initiativer for unge, der bor, studerer og arbejder i Europa.

Den henvender sig til unge, men også til andre interessenter, der arbejder med unge (ungdomsorganisationer, pædagoger, beslutningstagere osv.).

Opbygning

Indholdet er inddelt i 4 hovedafsnit:

  • "Vær med"
  • "Rejs til udlandet"
  • "EU-initiativer"
  • "EU-strategien for unge"
  • Derudover kan du læse historier om unge, finde arrangementer og tjekke de seneste nyheder

I afsnittet "Vær med" kan du finde artikler om aktivt medborgerskab fra forskellige vinkler:

  • EU's ungdomsdialog
  • Demokratisk deltagelse
  • Dine rettigheder og inklusion
  • Aktivt medborgerskab
  • Bæredygtig udvikling
  • #EUYouth4Peace
  • Interkulturel forståelse
  • Sport

I afsnittet "Rejs til udlandet" kan du se forskellige muligheder i forbindelse med: 

  • studier
  • frivilligt arbejde
  • praktikophold
  • arbejde
  • skole- og ungdomsudveksling
  • rejser 

I afsnittet "EU-initiativer" kan du finde oplysninger om forskellige initiativer og programmer, der finansieres af Den Europæiske Union, som f.eks.:

  • Det Europæiske Solidaritetskorps
  • Erasmus+
  • DiscoverEU
  • EU's ungdomsdialog
  • Ungdomspolitiske dialoger
  • Den europæiske ungdomsuge

I afsnittet "EU-strategien for unge" kan du få adgang til oplysninger om EU's strategi for unge, der udvikles som led i EU's ungdomspolitiske samarbejde for 2019-2027.

Afsnittene kan tilgås på hjemmesiden eller via hovedmenuen. 

Du kan også bruge søgebjælken til at finde de oplysninger, du søger.

Sprog

Websitets navigation og indhold findes på de 23 EU-sprog. Indholdet vedrørende DiscoverEU er også tilgængeligt på IS, MK, NO, SR, TR.

Du kan altid ændre en sides viste sprog ved at klikke på sprogvælgeren. Samtidig ændres websitets navigationssprog. 

Nyheder, artikler, arrangementer og historier oversættes ved hjælp af maskinoversættelse. Når du har ændret visningssproget, skal du derefter klikke på "Oversæt denne side".

Opdatering af indhold

Kommissionen og Eurodesk-netværket opdaterer dette websites indhold. Yderligere oplysninger findes i den juridiske meddelelse.

Spørgsmål

Portalen giver besøgende mulighed for at stille spørgsmål ved at klikke på knappen "Spørgsmål" og udfylde formularen på et hvilket som helst af de sprog, der anvendes på portalen. Spørgsmålene besvares af Eurodesk-netværket

Feedback

Hvis du har brug for flere oplysninger om Den Europæiske Ungdomsportal, eller hvis du har kommentarer eller forslag til, hvordan vi kan gøre den bedre, må du meget gerne tage kontakt ved at klikke på "Kontakt os" nederst på hver side.

 

Den Europæiske Ungdomsportal er et initiativ fra den Europæiske Union.