Skip to main content
  • Den europæiske ungdomsuge
  • Den europæiske ungdomsuge
  • Den europæiske ungdomsuge

Den europæiske ungdomsuge 2019

Om

Velkommen til den europæiske ungdomsuge 2019! Fra den 29. april til den 5. maj vil der være masser af arrangementer i hele Europa med temaet "Demokratiet og mig". Vi vil se på, hvordan unge kan påvirke de politiske beslutninger og tage aktivt del i samfundslivet.

Deltag i debatterne og aktiviteterne!

Hvorfor "Demokratiet og mig"?

Fordi du kan få indflydelse på beslutninger, der påvirker dit liv! Det kommende valg til Europa-Parlamentet den 23.-26. maj nærmer sig. Sørg for at få stemt denne gang.

Og fordi det, der sker i tiden mellem valgene, er mindst lige så vigtigt for, at demokratiet kan trives, opfordrer vi dig til at engagere dig i frivilligt arbejde, tale med politiske beslutningstagere eller på anden måde give udtryk for dine holdninger. Det er sådan, du kan gøre opmærksom på vigtige spørgsmål, hvad enten det drejer sig om klimaforandringer, ungdomsarbejdsløshed eller noget helt tredje.

Demokrati er en værdi, vi nu kan tage for givet, men det er noget, europæerne har videreudviklet og understøttet gennem mange år. Demokratiet – det er os. Det er vores stemmer, der bliver hørt. Det er vores fælles indsats, der gør det muligt. Det er også dig.

Hvad er den europæiske ungdomsuge?

Hvert andet år holder EU den europæiske ungdomsuge for at skabe opmærksomhed om ungdomsaktiviteter med arrangementer i alle de lande, der deltager i Erasmus+. Der vil være en række græsrodsaktiviteter i de enkelte lande, og derudover vil vi samle unge, projektdeltagere, ungdomsorganisationer og politiske beslutningstagere til et europæisk arrangement, der afholdes i Bruxelles i Europa-Parlamentet.

Hvem arrangerer den europæiske ungdomsuge?

Arrangementet i Bruxelles organiseres af Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Uddannelse, Ungdom, Sport og Kultur i samarbejde med Europa-Parlamentet og med deltagelse af andre af Kommissionens generaldirektorater. I de enkelte lande er det de nationale Erasmus+-agenturer, der står for arrangementerne i samarbejde med Eurodesk-netværket.

Hvordan deltager du i den europæiske ungdomsuge i Bruxelles?

Du kan tilmelde dig det europæiske ungdomsuge-arrangement i Bruxelles indtil den 17. april 12:00 dansk sommertid. Det er åbent for alle, men der er et begrænset antal pladser, så vent ikke for længe! Tjek det Det Europæiske Ungdomsforum ud på de sociale medier. Her kan du deltage i en videokonkurrence og måske blive den heldige vinder én af de 30 billetter plus ophold i Bruxelles i løbet af eventet.

Hvordan deltager du i arrangementer i nærheden af dig?

På denne side kan du tjekke de arrangementer ud, der afholdes nær dig, og kontakte arrangøren. Arrangementerne bliver tilføjet, efterhånden som arrangørerne er klar med dem. Hvis du leder forgæves efter events i nærheden af dig, skal du bare kigge igen nogle dage senere!