Når udvælgelsen er foretaget, kan du tjekke status for din ansøgning på Den Europæiske Ungdomsportal. Sørg for at opbevare din DiscoverEU-ansøgningskode sikkert. Du må ikke dele den (f.eks. på sociale medier), undtagen med Europa-Kommissionens og EACEA's autoriserede rejsekortleverandør. Når evalueringsprocessen er afsluttet, modtager ansøgerne en e-mail med resultatet. Det er vigtigt, at du kan kontaktes via den e-mail, du har oplyst i din ansøgning. Sørg for, at du kan huske, hvilken e-mailkonto du brugte til din ansøgning. Du bør også sikre dig, at den mailboks, der anvendes til din ansøgning, er i stand til at modtage e-mailen med meddelelse om resultatet (og at mailboksen f.eks. ikke er fuld). Ansøgere, der kommer på ventelisten, kan blive kontaktet på et senere tidspunkt, hvis nogle udvalgte ansøgere beslutter at trække deres ansøgning tilbage, eller hvis deltagerne ikke aktiverer deres rejsekort.
Du kan finde yderligere oplysninger under på siden med regler under afsnit 6. "Besked om resultaterne".