Nej. DiscoverEU dækker ikke disse udgifter. Deltagerne skal selv betale for indkvartering og leveomkostninger samt rejseudgifter, der skyldes deltagernes eget valg (f.eks. påbegyndelse af rejsen i et andet land), og alle andre udgifter i forbindelse med rejsen. Men rejsekortleverandøren giver dig DiscoverEU-rabatkortet, som giver visse rabatter på indkvartering, bagageopbevaring og mange andre tjenester i hele Europa.
Deltagerne bør tegne en sundheds- og rejseforsikring, der dækker hele rejsen. Normalt giver deltagernes nationale sygesikring grundlæggende sundhedsforsikringsdækning under opholdet i et andet EU-land via det europæiske sygesikringskort. Det europæiske sygesikringskort eller en privat sygeforsikring dækker dog ikke nødvendigvis alle tænkelige tilfælde, især ikke hvis der opstår behov for hjemtransport eller særlig lægebehandling. Derfor anbefaler vi at tegne en privat sundhedsforsikring.