Skip to main content
© European Union © European Union

Creatives Unite: Ressourceplatform for kreative mennesker i coronatiden

Seneste opdateret den Tirsdag, 02/02/2021

Det er en udfordrende tid for kunstnere, kreative mennesker og folk, der arbejder på det kulturelle område, og som generelt er mere vant til at møde deres publikum i den fysiske verden end på nettet. Hvordan støtter EU den kreative sektor her i coronatiden?

Siden begyndelsen af coronakrisen har mange mennesker, der arbejder i den kulturelle og kreative sektor, vendt sig mod sociale medier og onlineforummer for at kunne blive ved med at få deres kunstneriske og kreative aktiviteter ud til deres publikum.

Der har f.eks. været alt lige fra interviews med museumskuratorer og livemusik udsendt fra kunstneres egne lejligheder, og informationsstrømmen blev endnu stærkere end normalt. Det har nogle gange gjort det svært at opspore interessante kilder, få en konstruktiv dialog i gang eller finde frem til initiativer, der kunne fremme den enkeltes personlige og faglige udvikling.

I mange tilfælde er kulturelle initiativer ledet af unge, som generelt er mere fortrolige med ny teknologi og digitale værktøjer. Det er ekstremt vigtig at huske på her i coronaperioden, hvor de fleste daglige aktiviteter foregår ved en skærm.

Derfor lancerede Europa-Kommissionen den 5. maj Creatives Unite-platformen, et digitalt forum, som har til formål at samle alle initiativer og informationer fra de kulturelle og kreative sektorer i EU på ét sted. 

Platformen er opdelt i tre hovedafsnit: Sektor, område og aktiviteter. 

I "Sektor" finder du alle de forskellige kulturelle områder, lige fra musik til festivaler, visuel kunst og computerspil. Når du vælger "Område", får du mulighed for at fokusere på enten europæisk eller internationalt indhold. Hvis du klikker på "Aktiviteter" bliver du opfordret til at gå på opdagelse i alle de forskellige former for initiativer, der promoveres på platformen, f.eks. historier, god praksis, spørgeundersøgelser, værktøjer eller finansieringsmuligheder. Aktiviteterne og de kreative løsninger kommer fra forskellige lande, og det er en fordel, når du er på udkig efter en inspirerende idé til at give dit kulturprojekt nyt liv.

Det er vigtigt at huske på, at dette er et samarbejdsinitiativ, hvor enhver, der har gang i et projekt eller ønsker at dele information, er mere end velkommen til at uploade sit bidrag.

Du kan dele dine idéer og initiativer direkte her.

Husk også at holde øje med siden om EU's reaktion på coronavirusset. Her kan du se officielle meddelelser om støtte til de kulturelle og kreative sektorer under coronakrisen.