Skip to main content
3 females laughing

Lær et sprog, mens du rejser

Seneste opdateret den Mandag, 13/11/2023

50,6 % af de unge i Europa lærer mindst to fremmedsprog, fremgår det af Eurostat. Se, hvordan din tur til udlandet kan forbedre dine sprogkundskaber.

 

  1. Kast dig ud i det! Selv hvis du er begynder, skal du øve dig, og du lærer mere ved at lave fejl. Bed folk om at tale til dig på deres eget sprog, selv hvis de taler dit sprog flydende. Bliv ved med at tale deres sprog, selv om de slår over i dit. Du skal ikke forsøge at lave lange og indviklede sætninger – men bare prøve at tale tydeligt.
  2. Læg bøgerne fra dig. Du skal ikke bruge for meget tid på at lære gloser eller læse grammatik. Den bedste måde at lære på er at opleve sproget. Få de lokale til at lære dig at udtale ord korrekt. Det er meget bedre end lydskrift.  Sæt små klistermærker op rundtomkring på dit værelse med svære ord, du gerne vil lære.
  3. Det drejer sig ikke kun om sproget. Du skal også dykke ned i den lokale kultur og de lokale skikke. Læs om landet og stil spørgsmål til de lokale. Lyt til musik, du kan lide, på det pågældende sprog – så lærer du nye ord helt uden at anstrenge dig.
  4. Vær nysgerrig. Læs artikler og bøger på det pågældende sprog om emner, du er interesseret i (f.eks. videospil eller din yndlingssport). Det gør det lettere at snakke med folk. Du kan også forbedre dine sprogfærdigheder ved at læse blogs, lytte til podcasts eller se videoklip med undertekster på originalsproget.
  5. Gå ud og mød mennesker. Gå til sociale arrangementer (fester eller studentermøder) og få ny venner på det pågældende sprog. Eller prøv at organisere en sprogudveksling med en indfødt et par timer om ugen – det er den perfekte måde at øve sig på.

 

Sproghjælp online

Skal du deltage i et program under Erasmus+? På hjemmesiden Erasmus+ online linguistic support får du hjælp til at vurdere dine færdigheder på det eller de fremmedsprog, du vil bruge til at læse, arbejde eller være frivillig i udlandet. Hvis du bliver udvalgt til Erasmus+, kan du også følge et onlinekursus og forbedre dine sprogfærdigheder efter den indledende vurdering.

 

Nyttige links

  • Polyglotti4: – redskaber til at lære sprog og råd fra folk, der kan rigtig mange sprog!
  • Polyglotclub: – find mennesker i hele verden, øv dig i deres sprog og lær dem dit.
  • Language Learning Portal – find et sprogkursus eller en -skole hvor som helst.

Eurostat-undersøgelse om unge, der lærer mindst to fremmedsprog