Skip to main content
© European Heritage Days © European Heritage Days

Europæiske kulturarvsdage

Seneste opdateret den Mandag, 21/09/2020

Europæisk kultur i alle sine former venter blot på at blive opdaget under de europæiske kulturarvsdage hvert år mellem august og oktober.

Ifølge UNESCO omfatter kulturarv både den materielle kulturarv (dvs. genstande, som er flytbare, f.eks. et maleri, genstande, som ikke er flytbare, f.eks. et monument, eller genstande, der befinder sig under vandet, f.eks. skibsvrag) og immateriel kulturarv som f.eks. et ritual eller en tradition.

Alene i Europa er der hundredvis af kulturskatte, og et godt tidspunkt at opdage dem er under de europæiske kulturarvsdage, der finder sted fra august til oktober.

Dette arrangement blev indledt i 1985 på initiativ af Europarådet, som fik selskab af Europa-Kommissionen i 1999. De europæiske kulturarvsdage har til formål at oplyse europæerne om deres rige og mangfoldige kultur og samtidig modvirke racisme og fremmedhad og tilskynde til større tolerance både i Europa og resten af verden.

Arrangementerne under de europæiske kulturarvsdage under sloganet "Europa, en fælles arv" indebærer: De 50 lande, der deltager i den europæiske kulturkonvention, ca. 20 millioner besøgende om året, mere end 70 000 arrangementer og over 30 000 monumenter og steder (herunder nogle, der normalt er lukkede for offentligheden).

Hvert år vælges et tema, og der planlægges kulturelle arrangementer for at fejre lokale traditioner, arkitektur og kunstværker. Temaet for 2020 er kulturarv og uddannelse. 

Kulturarven hjælper med at samle europæerne, uden at skele til deres kulturelle, sproglige eller trosmæssige baggrund. Lad os huske det.