Skip to main content
© Young persons in a library © bantersnaps - Unsplash

Elever, studerende på erhvervsuddannelser, lærere: rejs til udlandet med Erasmus+!

Seneste opdateret den Tirsdag, 02/04/2024

At gå i skole i et andet land er en glimrende mulighed for personlig og akademisk udvikling, og så ser det godt ud på dit CV. Vil du vide mere om dine muligheder? Læs videre.

Tjek, om din skole eller erhvervsuddannelsesinstitution deltager i Erasmus+. Hvis dette ikke er tilfældet, kan du foreslå den at deltage!
Erasmus+ giver rigtig mange muligheder:

For elever

  • Elever i alle aldre kan besøge en partnerskole med deres klasse i et andet europæisk land i en periode på mellem tre dage og to måneder. Eleverne arbejder sammen om et specifikt emne i en af partnerskolerne og øver sig i fremmedsprog. I de fleste tilfælde bor deltagerne hos hinandens familier, og der udbetales en mindre daglig godtgørelse til dækning af deres omkostninger.
  • Hvis du er mindst 14 år gammel og føler dig mere sikker, kan du også få økonomisk støtte til at tilbringe mellem to og 12 måneder på en partnerskole i udlandet. Deltagerne bor normalt sammen med en værtsfamilie, og der udbetales en mindre månedlig godtgørelse til dækning af deres leveomkostninger.
  • Erasmus+ giver også studerende på erhvervsuddannelser eller lærlinge mulighed for at gennemføre et læringsophold i udlandet på en skole, i et firma eller i en organisation, der kan tilbyde dem et praktikophold. Denne periode i udlandet kan være kort (fra to uger til tre måneder) eller af længere varighed (ErasmusPro, fra tre til 12 måneder).
  • For de videregående uddannelsesmuligheder kan du læse mere i de øvrige artikler, der findes i dette afsnit.

For lærere og undervisere

  • Du kan få tilskud fra Erasmus+ til rejse og ophold i et andet europæisk land, enten til en undervisningsopgave, et kursus eller følordninger i en periode på mellem to dage og to måneder.
  • Du kan besøge en partnerskole med din klasse i et andet europæisk land i en periode på mellem tre dage og to måneder.
  • Du kan arrangere et virtuelt samarbejde med en kollega eller en skole i et andet land takket være eTwinning-platformen. Lærere kan være vært for eller slutte sig til onlineprojekter, oprette eller deltage i grupper og læringsarrangementer. De kan samarbejde med deres elever og forbedre deres læringserfaring i klassen.
  • Du opfordres til at kombinere fysisk og virtuelt samarbejde. Lærere eller skoler kan bruge eTwinning-platformen til at samarbejde om projektet før og efter den fysiske mobilitetsperiode. 

Hvordan kommer jeg videre?

  1. Tjek, om din skole eller erhvervsuddannelsesinstitution allerede deltager i Erasmus+.
  2. Hvis ikke, kan du kontakte det nationale kontor for Erasmus+ for at få mere praktiske oplysninger om, hvordan man deltager i programmet.