Skip to main content
© Element5 Digital - Unsplash © Element5 Digital - Unsplash

10 nyttige tips, når du ansøger om et fondsstipendium

Seneste opdateret den Torsdag, 01/10/2020

Forsøger du at finde ud af, hvordan du ansøger om et stipendium fra en fond?

Du er bange for, at det er svært at ansøge, og mener, at det kun er dem, der allerede har et netværk, der bliver valgt ... Her er 10 tips til, hvordan du kan finde motivationen og lave en god ansøgning.

1. Ansøg!

Mange tror, at de ikke har en chance for at få et stipendium, og derfor søger de det ikke. Men hvis man ikke søger det, får man det heller ikke! Start på ansøgningsprocessen i god tid. Hvis du starter med at søge efter egnede sponsorer, har du allerede taget det første vigtige skridt.

2. Er du og fonden et godt match?

Fonde forventer, at de, der ansøger om stipendier, deler deres holdninger og ideologi. Ansøg kun hos fonde, der matcher din profil. Hvor præcist et match der kræves, afhænger af, hvilken fond der er tale om. Hvis f.eks. politiske fonde ikke kun accepterer partimedlemmer, bør du altid kunne forklare, hvorfor du ansøger hos en bestemt fond. 

3. Gør din ansøgning personlig 

En ansøgning skal som standard indeholde et brev, hvor du forklarer, hvorfor du søger, et CV, referencer og eksamensbeviser. Sørg for, at din ansøgning skiller sig ud i både indhold og udformning. Find den rigtige person, som skal behandle din ansøgning, forklar, hvorfor du har valgt lige netop denne fond, og understreg de aspekter ved dit projekt, der er mest relevante for fonden.

4. Vær tilgængelig

Når du har gennemgået de første udvælgelsesprocedurer, kan du blive bedt om at deltage i en individuel samtale. Hold øje med din e-mail og telefon, og vent ikke for lang tid med at svare.

5. Gør et godt indtryk

Ofte omfatter udvælgelsesproceduren gruppesamtaler ud over individuelle samtaler. Du gør et godt indtryk, hvis du er opmærksom, når de andre taler, og reagerer på deres synspunkter. Husk, at det ofte er bedre at være en god holdspiller end at stille sig i centrum.

6. Øv dig med din venner

Ansøgningsprocessen kan omfatte skriftlige eksamener, essays eller præsentationer – og det kan godt gøre dig nervøs. Det er en god idé at øve dig i din præsentation foran familie eller venner. Forbered dig på de spørgsmål, du vil blive spurgt om, og på, hvordan du vil besvare dem.

7. Vær konkret

"Jeg er pålidelig og engageret" – det lyder godt, men det siger alle! Du kan få betydeligt flere point ved at give konkrete eksempler: "Jeg arbejdede som frivillig for A, og jeg lærte B". Sådan skiller du dig ud.

8. Vær autentisk

"Jeg elsker at læse Dostojevskij" – kan lyde af for meget, især hvis det ikke er helt sandt. Hvis du er en stor fan af Marvel, må du ikke være bange for at sige det. Det kan være, der er en af tilhørerne, der deler din passion. Sig aldrig noget, bare fordi du mener, at det er det, de andre vil høre.

9. Ryd op i din onlinetilstedeværelse

Sørg for, at der ikke ligger billeder på din Facebook- eller Instagram-profil, som du ikke vil have dem, der behandler din ansøgning, til at se ... Dobbelttjek dine privatlivsindstillinger, før du sender din ansøgning. 

10. Planlæg at følge op på ansøgningen 

Tjek oplysninger om processen. Hvis fonden konkret siger, at kandidaterne ikke skal kontakte dem, så lad være. Vent til det tidspunkt, hvor de har sagt, at du kan forvente at høre fra fonden, inden du kontakter dem for at følge op på din ansøgning. Lad der gå et par uger mellem beskederne.

Held og lykke!