Skip to main content
© Pavan Trikutam - Unsplash © Pavan Trikutam - Unsplash

At bevæge sig omkring i Europa: Opdag EU's hjælpetjenester!

Seneste opdateret den Mandag, 06/09/2021

Har du planer om at flytte til et andet land i en kortere eller længere periode? Er du allerede flyttet, og har du oplevet problemer med en myndighed? Der er flere EU-tjenester, der kan hjælpe dig på dit europæiske eventyr!

Har du generelle eller juridiske spørgsmål om dine rettigheder i EU?

Europe Direct sidder klar til at besvare borgernes spørgsmål om den Europæiske Union (EU). De tilbyder hjælp til dem, der søger efter information om EU's politik, institutioner, programmer og finansieringsmuligheder. Du kan kontakte Europe Direct direkte på telefon og via e-mail. 

Hvad skal du gøre, når du beslutter at flytte til et andet EU-land? Dit Europa har svaret! Webstedet giver dig masser af oplysninger om dine rettigheder i hele Europa og praktiske råd og nyttige tips til spørgsmål som f.eks. at bo, studere, arbejde, handle og rejse i EU. “.

Vil du gerne studere, arbejde eller udføre frivilligt arbejde i et andet EU-land? 

Kig på de andre artikler på Den Europæiske Ungdomsportal, især sektionen "Rejser". Her kan du finde mange historier, tips og pålidelige oplysninger.

Derefter kan du starte med Eurodesk! Denne informationstjeneste for unge har ekspertisen til at fortælle dig alt, hvad du har brug for at vide om mulighederne for international mobilitet. Eurodesk er til stede i 36 lande, og mere end 1 600 lokale medarbejdere står klar til at hjælpe dig. Se på kortet, hvem du kan kontakte i dit område, og opdag hundredvis af muligheder for unge på Eurodesk Opportunity Finder!

Er du interesseret i at arbejde i udlandet? EURES tilbyder gratis hjælp og information til enkeltpersoner, der er på udkig efter arbejde i andre europæiske lande. De administrerer også programmet "Dit første Euresjob". Du kan også kontakte dit nationale Europass-center for at få oplysninger om Europass-CV, der er et fantastisk værktøj, når du søger job i udlandet. 

Kunne du godt tænke dig at studere i udlandet? Euroguidance er et europæisk netværk af fagfolk inden for uddannelse og beskæftigelse, herunder fagfolk, der oplyser og vejleder om international læringsmobilitet til personer, der ønsker at studere og uddanne sig i udlandet. Du kan kontakte dit nationale ressource- og informationscenter

Skal du have dine studier anerkendt? ENIC-NARIC er det europæiske netværk af nationale informationscentre vedrørende akademisk anerkendelse, som giver oplysninger og rådgivning om akademisk anerkendelse i EU og partnerlande af eksamensbeviser udstedt af udenlandske institutioner og delvise studier, der er gennemført heri. 

Er du allerede flyttet, og har du et problem i dit nye land?

Det er fantastisk at opleve verden. Men når man har travlt med at udforske den, kan der af og til opstå problemer. Hvis du møder tilsyneladende ulogiske eller modstridende regler i udlandet, kan Dit Europa – Råd & Vink hjælpe dig med dine juridiske spørgsmål, mens SOLVIT står klar med bistand, hvis dine rettigheder ikke overholdes. 

SOLVIT behandler grænseoverskridende problemer mellem borgere eller virksomheder og nationale regeringer. Hvis du studerer eller arbejder i udlandet eller gerne vil flytte til et andet land, kan du på et eller andet tidspunkt komme til at opleve problemer. På den ene side er du omfattet af lovgivningen i det pågældende land, men som EU-borger har du på den anden side visse rettigheder, der kan være i modstrid med reglerne i det land, du befinder dig i. Lad os tage et par eksempler:

  • Dine uddannelsespapirer bliver ikke anerkendt.
  • Du kan ikke blive registreret som studerende.
  • Du kan ikke få opholdstilladelse, selv om du er berettiget til det.
  • Dit kørekort bliver ikke anerkendt.

Alle EU-lande og Norge, Island og Liechtenstein har deres eget SOLVIT-center. Du kan klage til et af disse centre, hvorefter de vil gøre deres bedste for at løse problemet uden omkostninger for dig. Det første, du skal gøre, er at klage til SOLVIT-centret i dit hjemland. De undersøger sagen nærmere, og om du har givet dem alle de oplysninger, de skal bruge.