Skip to main content
Photo by Scott Graham on Unsplash © Photo by Scott Graham on Unsplash

Beskæftigelse i Europa

Seneste opdateret den Onsdag, 21/10/2020

Prøver du at komme ind på arbejdsmarkedet, og er du usikker på, hvor skal starte med at lede? Der er masser af muligheder i hele Europa – her kan du se, hvordan du finder dem!

Gør dig klar til at sende dine ansøgninger

Det kan virke som en uoverkommelig opgave at søge arbejde, men hvis du gør dit forarbejde ordentligt, inden du ansøger, er det faktisk ikke særlig svært! Inden du bliver ansat af din kommende arbejdsgiver, skal du sikre dig, at du har fulgt disse trin for at gøre det lettere at ansætte dig.

1. Skræddersy dit CV til den stilling, du søger

Når du har fundet drømmejobbet, skal du sælge dig selv bedst muligt! Hvis du f.eks. ansøger om en stilling som journalist, skal du vise din kreative side så meget som muligt gennem din erfaring. Generiske CV'er mangler ofte det, som virksomhederne ønsker til de specifikke stillinger, så sørg for, at dit er det rette til jobbet!

2. Rediger dine sociale medier

En opdateret LinkedIn-konto kan nogle gange hjælpe dig med dine ansøgninger, og dine tweets kan vise din begejstring for det område, du søger arbejde indenfor. Hvis der på samme måde er noget, du helst ikke vil have, at en arbejdsgiver skal se, når han eller hun kigger på dit CV, er det nok en god idé at skjule det. Du kan få flere tips til, hvordan du kan få mest ud af dine sociale medier, i denne artikel fra EURES!

3. Undersøg virksomheden

Mens du venter på at få svar, kan du læse mere om virksomhedens aktuelle projekter og komme med forslag til, hvordan de kan forbedres. Det vil vise din interesse for og vilje til at arbejde for den virksomhed, du ansøger hos! 

4. Kontakt og spørg

Du skal ikke være bange for at tage kontakt til virksomheden og spørge, hvordan det går med din ansøgning – det viser, at du er interesseret og opsat på at komme i gang!

5. Hvor kan du finde arbejde?

I dit hjemland kan du altid kontakte din lokale offentlige arbejdsformidling for at finde det rigtige job for dig.

Hvis du er åben for at arbejde længere væk hjemmefra, kan du læse om EURES og den europæiske portal for jobmobilitet og EU-jobdage: Rekrutteringsarrangementer, der bringer jobsøgende og arbejdsgivere sammen. Her kan du ikke blot finde ansættelsesmuligheder, men også praktiske oplysninger og rådgivning. Hvis du leder efter en praktikmulighed, kan du besøge Eurodesk Opportunity Finder. Alle disse ressourcer opdateres regelmæssigt med ledige stillinger i hele Europa!

Lignende sider med job i Europa:

 
Har du ikke fundet noget?

Hvis du ikke kan finde noget, der interesserer dig, skal du måske overveje frivilligt arbejde? Det er en god mulighed for at yde et bidrag, mens du oplever verden. Frivilligt arbejde er også en fremragende mulighed for at udvikle de færdigheder, der er nødvendige på arbejdspladsen, f.eks. organisering og tidsplanlægning! Læs mere om programmet Det Europæiske Solidaritetskorps og vores sektion på "Frivilligt arbejde". Måske finder du også det rette for dig her.