Skip to main content
©European Union: Change in employment rate of people aged 15-29, Q3 2021 compared with Q3 2019 (in percentage points)

Konsekvenserne af covid-19 for ungdomsbeskæftigelsen

Seneste opdateret den Søndag, 01/05/2022

Tal fra Eurostat viser, at det især er beskæftigelsen blandt unge, der er berørt af covid-19-pandemien.

De unge er blevet hårdere ramt af covid-19-pandemien end de ældre, hvad angår beskæftigelse Eurostat har sammenlignet ungdomsbeskæftigelsesfrekvensen i tredje kvartal (dvs. juli, august og september) i 2019, 2020 og 2021 for at se, hvordan pandemien har indvirket på beskæftigelsen blandt unge i alderen 15-29 år. Du kan se resultaterne på kortet ovenfor.

I EUungdomsbeskæftigelsen i 2020 2,8 procentpoint under niveauet i 2019, før pandemien. Dette rettede sig noget i 2021, hvor ungdomsbeskæftigelsen kun lå 0,1 procentpoint under niveuaet i 2019.

Når man sammenligner 2020 med 2019, var det alle lande, oplevede et fald i beskæftigelsesfrekvensen for unge. Den største nedgang i ungdomsbeskæftigelsen ramte Litauen, Portugal, Irland og Spanien, hvor den nåede op over 5 procentpoint. I den anden ende af spektret finder vi Ungarn, Finland, Frankrig, Østrig og Rumænien, hvis ungdomsbeskæftigelsesfrekvens faldt med under 2 procentpoint.

I 2021 var de fleste af EU-landene (16 ud af 27) endnu ikke kommet ovenpå igen, og beskæftigelsen blandt unge var stadig lavere end i 2019. Den største nedgang så man i Portugal, Bulgarien, Letland, Tjekkiet og Polen, som i 2021 alle havde en ungdomsbeskæftigelse, der lå mindst 3 procentpoint under niveauet i 2019. Den største stigning i ungdomsbeskæftigelsen skete i Irland, Frankrig og Slovenien, som alle oplevede en forbedring på mindst 2 procentpoint i perioden fra 2019 til 2021.

Disse tal er blevet offentliggjort i anledning af, at 2022 er det europæiske år for unge. Vil du gerne vide mere om data om unge? Så se vores oversigtstavle over EU-indikatorer vedrørende unge.

 

Her kan du se flere tal for ungdomsbeskæftigelsen:

• Statistics Explained-artikler om nøgletal for konsekvenserne af covid-19-krisen for arbejdsmarkedet og beskæftigelsen 

• Eurostat Statistics 4 beginners-artikel om arbejdsmarkedet 

• Eurostats webside om EU-arbejdsstyrkeundersøgelsen 

Eurostats database for EU-arbejdsstyrkeundersøgelsen 

 

Du kan kontakte Eurostat og stille spørgsmål om brugen af data via brugersupportsiden.

Pressehenvendelser skal ske til vores mediesupport