Skip to main content
Submitted by Elisavet KOZAKOU on
Draw lines
Yes
Color
#555555
Cities/Points
Name
Nyt europæisk Bauhaus – HerO City (Heritage as Opportunity): Rotterdam
Country
Nederlandene
Population
625000
Why visit?

Rotterdam er Europas største havneby og en af de mest innovative byer i verden. Rotterdam har fokus på inklusion og tilgængelighed, og byen blev tildelt andenpladsen ved Access City Award 2017. Rotterdam er en levende by med moderne arkitektur, blandt andet "Markthal"-bygningen og Erasmus-broen, og byen er vært for et af de første projekter under det nye europæiske Bauhaus. Culture Campus skal være et bæredygtigt knudepunkt for kunst, forskning, læring og fællesskab i det udsatte byområde Rotterdam Syd.

Rotterdam hviler solidt på sin fortid og giver samtidig et smugkig på, hvor smukke, inkluderende og bæredygtige fremtidens byer kan blive.

Vil du opleve nogle af byens højdepunkter? Besøg det imponerende tidligere centrale postkontor Postkantoor eller Europas første skyskraber, Witte Huis. Hvis du foretrækker moderne arkitektur, skal du se De Rotterdam, hvor bygningen er tænkt som en lodret by, eller Floating Office Rotterdam, der er en tre-etagers bygning opført på 15 betonpramme.

Når du er i Rotterdam, skal du også besøge den lille ø Delfshaven med de mange barer. Fenix Food Factory er også et besøg værd. Det er et madmarked i Katendrecht, hvor du kan købe mange velsmagende lokale delikatesser. Når du trænger til afslapning, kan du tage på vandretur ved Kralingen-søen.

Image
Rotterdam
Coordinates
51.9280712,4.4207888
Tags with icon
Access City Award winner
Marine City
Sustainable initiatives
Bicycle-friendly
NEB Projects
Name
Nyt europæisk Bauhaus – HerO City (Heritage as Opportunity): Bruxelles
Country
Belgien
Population
1219970
Why visit?

Har du nogensinde hørt begrebet "Bruxellisering" – det at man uden tanke for omgivelserne opfører moderne højhuse på steder, hvor de ikke hører hjemme? Udtrykket stammer fra byen, hvor fænomenet først dukkede op i 1960'erne og 1970'erne. I et opgør med fortiden står Bruxelles nu i spidsen for inspirerende byudvikling, hvor historiske vartegn genskabes, og smuk og bæredygtig arkitektur er i fokus.

I 2022 var Europas uofficielle hovedstad vært for den første festival for det nye europæiske Bauhaus, hvor man viste nogle af de håndgribelige eksempler på værdier, der ligger til grund for initiativet. Gare Maritime er en tidligere jernbanestation, hvor den originale konstruktion og materialerne er blevet suppleret med smukt design og bæredygtige løsninger i form af 17.000 solpaneler og et omfattende system til regnvandsopsamling. Det sociale initiativ Home4less er endnu et fremragende eksempel, hvor modulopbyggede, tilpasningsvenlige og mobile opholdsløsninger til hjemløse er etableret i tomme bygninger.

Hvis du gerne vil besøge en by fyldt med skjulte perler, skal du tage til Bruxelles. I Molenbeek kan du besøge MIMA, det store museum for moderne kunst etableret i det tidligere bryggeri Belle Vue. Hvis du vil opleve den Art Nouveau-arkitektur, som Bruxelles er så kendt for, skal du besøge Cauchie House, Musical Instrument Museum og Solvay House. Du kommer hurtigt tilbage til fremtiden ved et besøg i Atomium, der er en af Bruxelles' mest ikoniske konstruktioner, og Europabygningen, hvor Det Europæiske Råd og Europa-Kommissionens Besøgscenter holder til, og som er et eksempel på et nyt arkitektonisk koncept, og nogle af byens nyeste bæredygtige – og smukke – bygninger.

Bruxelles har meget andet at byde på end arkitektur. Tag en udflugt til Marolles i weekenden og gå på opdagelse på loppemarkedet, tag en spadseretur og nyd en vaffel i Bois de la Cambre, eller kom til fest i et gammelt teater (Mirano) eller endda i skoven (Jeux d'Hiver). Hvis du er mere til det lidt alternative, skal du besøge Reset, der er et kreativt center etableret i en tidligere bank i byens centrum, hvor der holdes klubaftener, udstillinger, foredrag og konferencer.

Image
Bruxelles
Coordinates
50.8552114,4.3053777
Tags with icon
NEB Projects
Sustainable initiatives
Urban renewal
Name
ESCH-SUR-ALZETTE
Country
Luxembourg
Population
186460
Why visit?

Byen omtales normalt blot som Esch og er Luxembourgs tidligere industrielle kraftcenter. Esch har sagt farvel til stålindustrien og ønsker nu at være prototype og diskussionscentrum for det nye europæiske Bauhaus, ikke kun ved at genopbygge de forladte industriområder, men også ved at gentænke byplanen. 

Den europæiske kulturhovedstad 2022 er et levende bevis på, at uanset hvor industriel en bys fortid måtte være, er der stadig mulighed for at forvandle sig til en smuk, bæredygtig og inkluderende by i fremtiden.

Minett Trail er ikke bare en almindelig vandrerute. Her oplever du stederne på særlige måder med f.eks. lydstier, ture med historiefortælling, installationer, shows og koncerter. Du kan også besøge Belval, det gamle industriområde, der er forvandlet til et blomstrende bykvarter, hvor folk arbejder, bor og lever i samhørighed.

Undersøg, hvilke begivenheder der er under dit ophold i Esch, så du ikke går glip af en koncert eller en udstilling. Du kan også tage en tur med Lankelz-miniaturebanen eller forkæle dig selv med lidt indkøb på den længste shoppinggade i Luxembourg. 

Image
ESCH-SUR-ALZETTE
Coordinates
49.489239,5.938406
Tags with icon
European Capital of Culture
Urban renewal
Name
Nyt europæisk Bauhaus – HerO City (Heritage as Opportunity): Nancy
Country
Frankrig
Population
104885
Why visit?

Nancy er hovedstad i regionen Lorraine, og byen er berømt for den fine arkitektur fra 1700-tallet, der er udnævnt til UNESCO-verdensarv, herunder Place Stanislas, Place de la Carrière og Place d'Alliance. Det moderne bymiljø i Nancy rummer dog også innovativ og bæredygtig arkitektur.

Et ambitiøst eksempel er Innovationscampusprojektet i Communauté de Communes du Bassin de Pompey – 20 minutter fra Nancy med tog. Her er der fokus på kreativitet, uddannelse, iværksætteri og kulturelle og sociale arrangementer, og projektet var et af de 20 projekter, der indgik i det nye europæiske Bauhaus' lokale initiativer i 2022 på grund af den unikke blanding af skønhed, design og inklusivitet.

I selve Nancy kan du opleve alt dette, hvis du besøger de udendørs laboratorier, der ligger i byens parker, og den botaniske have på Le Montet. Du kan tage en tur til kvarteret Meurthe-Canal og opleve vellykket byfornyelse på nært hold, for her har man vakt fabrikker, lagerbygninger og andre bygninger til live igen, så de i dag huser en mangfoldighed af kulturelle og kommercielle aktiviteter.

Under dit ophold bør du også besøge Villa Majorelle, der er et af de første og mest indflydelsesrige eksempler på Art Nouveau i Frankrig. Derefter kan du tage til marinaen med vandhaverne, eller prøve de lokale specialiteter bergamotkage og macarons på Place Stanislas.

Image
Nancy
Coordinates
48.6880844,6.1559293
Tags with icon
UNESCO World Heritage List
Sustainable initiatives
NEB prize
NEB Projects
Name
Heidelberg
Country
Tyskland
Population
159245
Why visit?

Heidelberg anses som en af Tysklands smukkeste byer, og den er på forkant med innovationsbølgen afledt af det nye europæiske Bauhaus. The Heidelberg Village er verdens største kompleks af passivhuse. Landsbyen består af boliger til overkommelige priser med fokus på komfort og miljø og er udformet som et "levende samfund" for folk i alle aldre med adgang til grønne områder, der fremmer integration og interaktion.

Udover at besøge slottet og den gamle bydel skal du også afsætte tid til et besøg i bydelen Emmertsgrund. Den er et af de første og mest kendte eksempler på byplanlægning inspireret af begrebet "byfortætning". Her er separate gangstier og veje, rummelige pladser, moderne og billige lejligheder til familier og god offentlig transport.

Derefter kan du overveje at besøge studenterfængslet, hvor studerende indtil 1914 blev taget i forvaring for natlige udskejelser eller for at forstyrre den offentlige orden. Du kan tage en inspirerende gåtur langs Neckar-floden, ad Philosophenweg. Der kan du besøge de betagende haver, smage den lokale mad, krydse den gamle bro og – hvis du tør – sætte hovedet ind i munden på Heidelberg Brückenaffe, aben der sidder på broen over Neckar-floden.

Image
Heidelberg
Coordinates
49.405819,8.6135748
Tags with icon
Rediscover the history
Bicycle-friendly
Rich in green spaces
Sustainable initiatives
Name
Weimar
Country
Tyskland
Population
65138
Why visit?

Nu er du kommet til stedet, hvor den oprindelige Bauhaus-bevægelse opstod! Kunstakademiet blev grundlagt i 1919 af den banebrydende arkitekt Walter Gropius, og her startede en bevægelse, der stadig giver genlyd i form af det nye europæiske Bauhaus – og fortsat inkorporerer de samme værdier i nutidens arkitektur.

Under festivalen for det nye europæiske Bauhaus i 2022 var Bauhaus-Universität Weimar vært for Lab of Ideas. Målet med laboratoriet var at inspirere og tilskynde deltagerne til at skabe en innovativ, bæredygtig, retfærdig og socialt inkluderende vision for fremtidens boligområder i Europa.

Besøg Bauhaus-Museum Weimar, og oplev landets vigtigste Bauhaus-samling med de ældste eksempler på bevægelsens arbejde, der findes. Derefter kan du besøge Bauhaus Universitet og Haus Am Horn – det eneste stykke arkitektur tegnet og bygget af Weimar State Bauhaus i 1923. Du bliver helt sikkert imponeret!

Før du rejser videre, kan du tage en gå- eller cykeltur i Park an der Ilm og nyde den sidste aften på Wielandplatz eller Beethovenplatz. Og glem ikke at tage en skål for Gropius' bedrifter!

Image
Weimar
Coordinates
50.9770763,11.2484161
Tags with icon
Rediscover the history
Bicycle-friendly
Rich in green spaces