Skip to main content

Det europæiske solidaritetskorps

Stærkere i fællesskab

#EUSolidarityCorps sangkonkurrence - Vilkår og betingelser

Deltag i det europæiske solidaritetskorps' sangkonkurrence, og vind en reklamepakke fra korpset. Her i 14. runde er temaet:

                                      Slip din indre sangfugl fri –

                                skriv en sang om det europæiske solidaritetskorps!

Fortæl os om din helt særlige oplevelse med det europæiske solidaritetskorps. Du kan blive en af de heldige vindere.
 

Hvordan fungerer det?

Den 14. runde er åben fra den 25.01.2021  - 09.05.2021.

Følg disse syv nemme trin for at deltage i konkurrencen:

  1. Åbn solidaritetskorpsappen på din mobiltelefon. Du skal have version 1.6.1 af appen.

         

        

     2. Log ind med dine brugeroplysninger til det europæiske solidaritetskorps.

    3. Klik på "Sangkonkurrence og arrangementer", og følg instruktionerne i appen. Under konkurrencen kan du optage din sang/video direkte i appen eller overføre den fra telefonens bibliotek. Du skal holde din telefon på langs, når du optager din sang/video. Filen må ikke være over 5 minutter lang. 

         

   Bemærk: I den nuværende udgave til iPhone er det kun muligt at overføre video fra telefonens bibliotek, og du kan ikke lave optagelsen direkte i appen.

   4. Du er den eneste, der har adgang til din sang under "Min mappe" i appen. Den er ikke offentligt tilgængelig.

   5. Du kan afspille din sang i appen. Hvis du alligevel ikke er tilfreds med den, kan du udskifte sangen i appen med en ny, indtil konkurrencen slutter.

   6. Giv din sang en titel, og beskriv kort din helt særlige oplevelse med det europæiske solidaritetskorps (titel: mindst 2 og højst 100 tegn og beskrivelse: mindst 100 og højst 500 tegn).

   7. Hvis der optræder personer i din sang eller video, skal du sørge for at få et samtykke fra alle personer, der optræder på billederne (se samtykkeformularen længere nede).

Bemærk, at din sang skal udtrykke idealerne, værdierne og den sande ånd i det europæiske solidaritetskorps (du kan læse om det europæiske solidaritetskorps' mission og principper nedenfor):

Du har til enhver tid ret til at trække din sang tilbage fra konkurrencen. Du kan trække din sang tilbage direkte i appen i konkurrenceperioden. Du sletter ganske enkelt dit bidrag. Når konkurrencen er afsluttet, kan du gøre det ved at sende en e-mail til eu-solidarity-corps@ec.europa.eu og bede om at få sangen slettet i vores database. 

Vi sletter alle indsendte sange fra databasen, når konkurrencen udløber – dog ikke de ti sange, der udvælges til finalen.

Når du indsender din sang, giver du samtidig dit samtykke til, at Europa-Kommissionen må bruge sangen vederlagsfrit i solidaritetskorpsprogrammet og eventuelle efterfølgende programmer. Sangen bliver muligvis tilpasset for at opfylde de tekniske krav og det europæiske solidaritetskorps' krav til lydmaterialer.

Når du deltager i konkurrencen og eventuelt accepterer præmien, overfører du alle rettigheder til din deltagersang til Europa-Kommissionen og giver samtykke til, at sangen må bruges i kampagner, annoncer og informationsaktiviteter, som gennemføres af Europa-Kommissionen og andre organisationer under det europæiske solidaritetskorps i alle medier og formater uden yderligere varsel eller betaling.

Hvis din sang opfylder de ovennævnte kriterier, kan du blive en af de månedlige vindere i #EUSolidarityCorps-konkurrencen!
 

Hvordan udvælger vi vinderne?

Konkurrencen er åben for alle kreative personer i alderen 18-31 år, som er inspireret af det europæiske solidaritetskorps, har tilmeldt sig på solidaritetskorpsets portal og deltager eller tidligere har deltaget i en af solidaritetskorpsets aktiviteter.

En fagjury bestående af eksperter fra kreative medier og sociale medier udvælger op til ti finalister. Den sang, der opfylder kravene og får den bedste bedømmelse, udvælges som vinder.

De ti finalister, som fagjuryen udvælger, bliver vist i appen. Husk at hente version 1.6.2 af appen i april 2021, og stem på din favoritsang i appen. Vinderen udvælges med 50 point fra fagjuryen og 50 point fra afstemningen i appen. Her kommer et eksempel på, hvordan udvælgelsen kan foregå:

1. Optælling – det samlede antal stemmer fra medlemmerne af fagjuryen.
2. Jurypoint – sangen med det højeste antal jurystemmer tildeles 50 point. De øvrige vindere tildeles færre point udregnet i forhold til det antal jurystemmer, de har fået.
3. Afstemning – samlet antal stemmer fra den offentlige afstemning (hver afstemningsdeltager tælles som én stemme).
4. Bedømmelse – procentdel af stjerner modtaget fra hver afstemningsdeltager (hver afstemningsdeltager kan give op til 5 stjerner, 5 stjerner = 100).
5. Offentlig afstemning – antal stemmer ganget med bedømmelsen.
6. Offentlige point – deltageren, der opnår det højeste antal point i den offentlige afstemning tildeles 50 point. De øvrige vindere tildeles færre point udregnet i forhold til resultatet af den offentlige afstemning.
7. Endelige point – det endelige pointantal udregnes som summen af point fra juryens afstemning og den offentlige afstemning.
8. Kåring – vinderen med det højeste antal endelige point ender på førstepladsen. De øvrige finalister opstilles i rækkefølge herefter
 

Finalisterne bliver kontaktet på e-mail af solidaritetskorpsteamet, som uddeler konkurrencepræmierne på vegne af Europa-Kommissionen. Deltagerne skal holde øje med deres e-mail-indbakke og svare på e-mail fra solidaritetskorpsteamet inden for syv hverdage. Hvis teamet ikke hører fra en deltager, udvælges en anden deltager som finalist. Finalisternes sange bliver offentliggjort og deltager i den offentlige afstemning i appen i måneden efter udløb af fristen på nogle eller alle af følgende sociale medier: Facebook, Twitter, LinkedIn og Instagram.

Hvad kan man vinde?

Op til ti finalister modtager en reklamepakke fra det europæiske solidaritetskorps og et værdibevis på 100 euro. Derudover bliver én af sangene udvalgt som vindersang efter den offentlige afstemning i appen. Den person, der har indsendt vindersangen, modtager en interrailbillet til rejser til op til syv rejsemål i EU inden for en måned eller et værdibevis på et tilsvarende beløb.
 

Du skal også huske ...

Vær original. Du skal være den eneste ophavsmand til og indehaver af rettighederne til den sang, du indsender.

Beskyttelse af personoplysninger er vigtig for EU og EU-institutionerne. Derfor:

  • Læs databeskyttelseserklæringenesc_song_contest_privacy_statement.docx
  • Du må ikke bruge billeder eller lydoptagelser af privatpersoner uden deres samtykke.
  • Hvis der er tale om børn, skal forældrene give tilladelse.
  • Fra de personer, der optræder med billede eller lyd i materialet, du indsender, skal du indhente: skriftlig tilladelse til publicering af billederne/lyden på hjemmesiden eller hjemmesiderne, Instagram, Twitter, Facebook, Europa-Kommissionens kanal EUtube og de bagvedliggende organisationer, f.eks. nationale agenturer, Eurodesk, SALTO osv. under det europæiske solidaritetskorps.

Husk, at
a)    du skal opbevare tilladelserne sikkert i konkurrenceperioden op til 6 måneder, eller indtil du modtager en personlig besked fra arrangøren om, at du ikke længere er forpligtet til det. Formålet er primært at beskytte DIG mod krav fra en af de personer, der optræder i dit materiale.
bkun finalisterne bliver senere bedt om separat at underskrive formularen vedrørende tilladelse og overdragelse af rettigheder og licenser fra Europa-Kommissionens medietjeneste, når sangen/videoen skal arkiveres i mediearkivet.


- Tilladelse til lydoptagelse

   *Voksne esc_song_contest-authorisation-sound-adult.doc
   *Børn esc_song_contest-authorisation-sound-minor.doc
 
- Tilladelse til videooptagelse

  *Adult esc_song_contest-authorisation-video-adult.doc
  *Minor esc_song_contest-authorisation-video-minor.doc
 
- Assignment of rightsesc_song_contest-assignment_of_rights.doc
 
- Licence form: esc_song_contest-licence.docx

Undgå overdreven redigering En almindelig beskæring, farvekorrigering og retouchering godtages. Særlige effekter, computergenererede billeder og andre markante ændringer bør undgås.

Tænk på sikkerheden. Du må ikke bringe dig selv eller andre i fare under optagelserne til sangen.

Sæt dig ind i det europæiske solidaritetskorps' mission og principper:

  • Mission:

  –  at samle unge om at skabe et mere inkluderende samfund
–  at hjælpe udsatte mennesker
  –  at løse samfundsmæssige udfordringer.

  • Principper:

   –  at efterleve værdierne solidaritet, respekt for menneskelig værdighed og menneskerettighederne og tro på arbejdet for et retfærdigt og lige samfund, hvor pluralisme, ikkeforskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling er fremherskende
–  at gøre en indsats for at skabe større solidaritet mellem mennesker i hele EU med respekt for deres kultur og traditioner og opbygge et samfund med fælles ansvar og gensidig støtte
   –   at være villig til at give et meningsfyldt bidrag til samfundet og udvise solidaritet, samarbejdsånd og fælles forståelse.

Du kan kun indsende én sang pr. runde. Bemærk også, at du kun kan vinde én præmie pr. runde i #EUSolidarityCorps-konkurrencen.

Ved at sende en e-mail til eu-solidarity-corps@ec.europa.eu kan du bede solidaritetskorpsteamet om at få din sang slettet, når konkurrencen er afsluttet. Under konkurrencen kan du til enhver tid trække din sang tilbage direkte i appen.

Vi forbeholder os ret til at diskvalificere en sang, hvis vi har begrundet formodning om, at konkurrencereglerne ikke er overholdt.

Ved at deltage i konkurrencen om #EUSolidarityCorps giver finalisterne Europa-Kommissionen ret til at bruge sangen i Europa-Kommissionens reklamer og kommunikation på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk niveau, så længe solidaritetskorpsprogrammet og efterfølgende programmer kører.

Denne konkurrence er ikke sponsoreret, støttet eller administreret af eller på anden måde knyttet til Facebook, LinkedIn, Instagram eller Twitter. Deltagerne fritager Facebook, LinkedIn, Instagram, Youtube og Twitter fra enhver form for ansvar i forbindelse med konkurrencen.

Arrangøren forbeholder sig ret til at ændre eller erstatte præmierne og/eller ændre reglerne for konkurrencen uden varsel, når og i det omfang det måtte være nødvendigt.

Ved at indsende en sang til konkurrencen accepterer og godtager deltagerne at være bundet af reglerne og bestemmelserne for konkurrencen.