Skip to main content
© European Union © European Union

Spørg kommissæren!

Seneste opdateret den Tirsdag, 11/05/2021

Gå ikke glip af chancen for at dele dine synspunkter, meninger eller bekymringer vedrørende unge og uddannelse med kommissær Mariya Gabriel.

Som optakt til den kommende europæiske ungdomsuge, som finder sted fra den 24. til den 30. maj, vil kommissæren med ansvar for unge og uddannelse, Mariya Gabriel, gerne høre fra dig. 

Send en video med dine spørgsmål, kommentarer og synspunkter bl.a. om:

  • De nye programmer for 2021-27 for Erasmus+ og det europæiske solidaritetskorps
  • Styrkelse af unges engagement i beslutningsprocesserne og deres deltagelse i demokratiet
  • Forpligtelsen til at arbejde med bæredygtighed i de nye programmer
  • Udfordringerne ved digitaliseringen og hvordan de vil blive håndteret i Erasmus+ og det europæiske solidaritetskorps
  • Genopretningen efter covid-19 og hvordan de nye programmer kan medvirke til at skabe mere modstandsdygtige samfund

Derudover er du velkommen til at spørge om hvad som helst, der optager dig med hensyn til unges muligheder og deltagelse i det demokratiske liv.

Hvem kan deltage?

Du skal være mellem 18 og 30 år, bo i et Erasmus+- eller europæisk solidaritetskorps-programland og handle på vegne af dig selv (bidrag indsendt af journalister og medierepræsentanter vil f.eks. ikke blive taget i betragtning).

Hvordan?

Send dit spørgsmål i en video på højst 30 sekunder til EAC-SOCIAL-MEDIA@ec.europa.eu, eller post det på Twitter eller Instagram under hashtagget #EUYouthWeek.

I særlige tilfælde kan fotos med et skriftligt spørgsmål eller en lydfil accepteres. 

Du kan stille lige så mange spørgsmål, du vil.

Indsend dem senest den 30. maj 2021 kl. 00.00 dansk tid, og hold øje med svarene. Læs betingelserne for at deltage