Skip to main content
1205384803 © Shutterstock – BabLab  1205384803 © Shutterstock – BabLab

Lad dig ikke narre af misinformation — sådan gør du!

Seneste opdateret den Fredag, 27/08/2021

"Fake news" kan sprede sig som en steppebrand på de sociale medier og give næring til negative stereotyper og farlige spændinger. Her er et overblik over EU's indsats samt værktøjer og tips, som kan hjælpe dig med at spotte — og stoppe — falske eller vildledende oplysninger.

Med mobile enheder i hånden har det aldrig været lettere at holde sig orienteret om, hvad der foregår i verden. 
Eller har det?

Når du scroller gennem sociale medier og andre apps eller websteder, skal du være opmærksom på, at noget af det, du ser og læser, kan synes at være helt legitimt, men i virkeligheden er alt andet. 
Heldigvis er det ikke svært at blive en dygtigere forbruger af onlinenyheder. Nøglen er at træde et skridt tilbage og tænke sig om to gange, inden man tror på — eller deler — historier.

FAKE OFF-projektet, medfinansieret af EU's Erasmus+-program, lancerede for nylig en app som en hjælp til at booste dine intelligente onlineenheder. 
Appen, som fås på fem sprog, indeholder en quiz, der skal teste din forståelse af manipulerede meddelelser, og et detektivspil, der får dig til at gennemsøge artikler for spor, som viser, at der er tale om fuphistorier. Download den gratis her eller her, og prøv engang!

Børn og unge bliver i stadigt stigende grad målet for online oplysningskampagner, der forfølger propagandistiske og økonomiske mål, bemærker projektpartnere.
Når det er sagt, er her nogle FAKE OFF-tips, som kan hjælpe dig med at opdage tvivlsomme historier i den digitale verden:

  • Se efter forfatterens navn, og brug en søgemaskine til at tjekke, om personen er troværdig 
  • Vær på vagt over for overdrevne overskrifter — lad ikke dine følelser skygge for din dømmekraft 
  • Mærkelige, lange og rodede URL'er er advarselstegn 
  • Kig efter troværdige links til fakta — fald ikke for opdigtede undersøgelser
  • Glem ikke, at satire og parodier ofte kan minde om falske nyheder — men at det kun er en joke
  • Stadig i tvivl? Spørg en ekspert, eller anvend faktakontrollerende websteder
  • Vær opmærksom på dine egne fordomme — vi er mere tilbøjelige til at have tillid til det, der matcher vores egne synspunkter.

 

EU vs. falske fakta

EU har taget en række skridt til at forhindre falske "fakta". Disse omfatter uddannelses- og oplysningsarrangementer både i og uden for Europa med det formål at gøre unge mindre modtagelige for falske påstande, som indpakkes på stadigt mere sofistikerede måder.
Et sådant eksempel er EU-Tyrkiet-ungdomsforummet, der blev afholdt i november 2019. Forummet, der var arrangeret af EU's delegation i Tyrkiet, tiltrak hundredvis af universitetsstuderende sammen med lokale talere og YouTube-stjernen @aykutelmas.

Praktiske workshops og diskussioner fokuserede på, hvordan intelligent medieforbrug og opbygning af digitale færdigheder og kvalifikationer er nøglen til at bekæmpe usandheder og misinformation. 
Deltagerne fik lejlighed til at teste den tyrkiske faktatjekkende onlineplatform teyit.org og lærte at blive kritiske delere af oplysninger.

 

Falsk eller troværdigt?

Andre EU-tiltag for at bekæmpe "røverhistorier" omfatter etablering af et hurtigt advarselssystem, støtte til frie og uafhængige medier, samarbejde med førende onlineplatforme, fremme af faktatjekkeres arbejde og påvisning samt aflivning af myter. 
Blandt disse er webstedet EUvsDisinfo, som søger at styrke offentlighedens bevidsthed om og forståelse af Ruslands misinformationskampagner.

Vil du gerne opbygge din modstandsdygtighed og finde ud af, hvad der egentlig foregår? Så abonner på et ugentligt nyhedsbrev eller søg i webstedets voksende database med eksempler på pro-russisk "misinformation" for at få klarhed over en lang række emner. Læs om, hvad der ikke skete i 2019 — og meget mere!