Feel Good-ruten
Hvad forstår du ved at have det godt? Er det at være sammen med venner og familie, have det sjovt og spise sammen? Er det at komme ud i den friske luft? Få blodet til at pumpe, når du går, løber eller cykler? Gå en tur på museum eller galleri, skabe din egen kunst eller musik eller skrive dig til at have det godt?
Det er vigtigt, at vi passer på os selv og hinanden, og at vi er opmærksomme på vores sundhed og trivsel i bred forstand. Det betyder, at vi skal tænke over, hvad vi spiser, være aktive og tage hånd om vores psykiske sundhed. Heldigvis er Europa et godt sted at udforske aktivt, samtidig med at vi giver kroppen næring med god mad og fylder vores sind med spændende oplevelser, der stimulerer sanserne.
DiscoverEU Feel Good-ruten er centreret omkring forskellige former for velbefindende og indeholder nøje udvalgte destinationer, der viser dig spændende steder i Europa fra evige klassikere som Paris til mindre kendte steder som Aalborg eller Plovdiv. Uanset om det er isbadning i Tampere, det traditionelle køkken i Brindisi eller unikke sportsgrene som pelota i San Sebastián, så vil DiscoverEU Feel Good-ruten tage dig med på eventyr, hvor du kan blive klogere på, hvordan du holder dig sund, og opleve glæden ved europæisk sport, mad og kultur, når du rejser.
Du kan også rejse ud på en af vores underruter – hver med forskellige former for velbefindende som tema – eller du kan planlægge din egen rute! Uanset hvad du vælger, vil du få masser af muligheder for at hente inspiration, lære og opleve samt booste dine sanser.
Nogle af disse lande og destinationer har været stolte værter ved De Olympiske Lege, er udpeget som gode vandre- eller cykelsteder, er kendt for deres rige madkultur eller er flere gange er blevet kåret som Europas "lykkeligste" land. Du kan også finde byer, der har vundet Access City Award. Her er tale om byer, der har taget et ekstra skridt for at blive mere tilgængelige for alle uanset alder, mobilitet eller evner.
Så vælg et tema, der interesserer dig, og kom i gang med at udforske...!
