Skip to main content
© rapapaper_ © rapapaper_

Det skal du vide om din rejse med DiscoverEU - inden du pakker rygsækken

Seneste opdateret den Torsdag, 08/02/2024

Europa er fyldt med mennesker, du kan møde, kultur, du kan opleve, sprog, du kan lære, og historie, du kan blive klog på. For at gøre det nemt for dig har vi samlet en masse rejsetips og praktiske råd, som kan hjælpe dig på vej

Før du rejser

Undgå ubehagelige overraskelser. Prøv at bestille din rejse på forhånd, så du har tid til at undersøge adgangsforholdene på og omkring de steder, du ønsker at besøge.

Jo mere du har styr på din rejse, jo mindre stressende bliver den, fordi du ved, hvad du kan forvente. Hav en plan B klar for en sikkerheds skyld.

Vigtige tips til din rejse

  • Sørg for at passe på dine ting, og opbevar dem på en sikker måde – og sæt dig ind i dine rettigheder som passager. 
  • Pas på dig selv, og husk at medbringe dit europæiske sygesikringskort. 
  • Husk på bæredygtigheden – tag f.eks. en genbrugsvandflaske med, så du undgår unødvendigt affald.
  • Tag dig god tid, og hold styr på dine udgifter. 
  • Og ikke mindst: stol på dig selv, for du kan og ved mere, end du tror. Sørg for at snakke med de lokale, så du bliver klogere på deres kultur. Prøv ny og anderledes mad, og bevæg dig væk fra de mest besøgte steder – grib chancen for at opleve uventede ting!

Husk på sikkerheden

Hvis du er velforberedt, mindsker du risikoen for at få problemer og komme til skade. Tjek dine rejsemål ud, book alle overnatninger på forhånd, og tag for en sikkerheds skyld udskrifter af dine reservationer og andre vigtige papirer med. Giv din familie og dine venner besked om hele din rejseplan, så de altid ved, hvor du er. Hvis det er muligt, er det bedst at rejse med en gruppe folk, du kender og har tillid til, så I kan passe på hinanden. Husk også at tage en førstehjælpspakke med. Og vigtigst af alt: vær opmærksom på mennesker omkring dig, og brug din sunde fornuft, hvis du kommer ud for noget, der virker mistænkeligt. 

Papirer og tjekliste

Det er måske ikke den mest spændende del af rejsen, men dine papirer er faktisk noget af det vigtigste at have styr på. Sørg for at få alle de papirer med, der virkelig betyder noget – lav en dokumenttjekliste, som du krydser af på. Husk også at kigge på Forbered dig til DiscoverEU fra A til Z. 

Så af sted – eventyret venter derude! 

DiscoverEU handler om at opdage nye lande og kulturer, komme ud af komfortzonen og prøve nye ting. Forestil dig at sidde i toget og lytte til den rytmiske lyd at hjulene mod skinnerne og have tid til at drømme, mens du kigger ud ad vinduet, eller at kunne læse på farten uden at blive køresyg.

Og som man siger – det er selve rejsen, der er målet, så giv dig selv chancen for at opdage Europa fra toget på nogle af kontinentets mest fantastiske ruter.

Vi har denne rejseinformationspakke til dig:

a) DiscoverEU-guide med regler og gode råd i form af infografikker

b) Steder, du kan se, og ting, du kan gøre på din rejse

Guide til inspiration for rejsende til besøg og aktiviteter – f.eks. mindre besøgte steder, rejser uden for turistsæsonen, virtuelle kulturoplevelser og stier på nedlagte togstrækninger.

c) Rejsetips

d) Kontakt og hjælp

e) Spørgsmål og svar om sikkerhed

f) Sådan forbereder du dig

g) Efter rejsen