Skip to main content
Submitted by Elisavet KOZAKOU on
Draw lines
Yes
Color
#006400
Cities/Points
Name
Białystok
Country
Polen
Population
300000
Why visit?

Białystoks kælenavn som Polens "grønne lunger" taler for sig selv: Med sine parker, pladser og skove er en tredjedel af byen præget af naturen i fuld harmoni med den bæredygtige byudvikling, som fremmes af det nye europæiske Bauhaus.

Byens første "lommepark" er et reelt gennembrud. Denne lille, men indbydende park, der er designet til mennesker i alle aldre, har dedikerede bænke til ældre og handicappede, gynger til børn, miljøvenlig belysning og cykelstativer.

Takket være Białystoks nærhed til Polens grænser med Litauen, Rusland, Hviderusland og Ukraine har byen i årenes løb tiltrukket mange migranter, hvilket har skabt en atmosfære af åbenhed. Ud over den overvejende jødiske befolkning, der har rødder tilbage til 1900'erne, er der nu også et lille tatarisk muslimsk fællesskab med et islamisk center og et bedehus.

Hvis du er på udkig efter sofistikerede oplevelser er Podlasie opera med sit filharmoniske orkester byens største og mest moderne kulturinstitution. Og med sin glaskonstruktion, naturlige indretning og panoramiske udsigt fra det plantedækkede tag er det helt sikkert et besøg værd.

Image
Białystok
Coordinates
53.1277077,23.0860266
Tags with icon
Rich in green spaces
Name
Kaunas
Country
Litauen
Population
700000
Why visit?

Kaunas er den næststørste by i Litauen, hvor floderne Nemunas og Neris mødes, og byen er indbegrebet af idealet om tankefrihed. Det er derfor ikke så sært, at byen har en gade, der hedder Frihedens allé ("Laisves Aleja" på litauisk), som med sine 1,6 km er en af Europas længste.

Som en del af festivalen for det nye europæiske Bauhaus var denne moderne by vært for et sideløbende arrangement om, hvilken rolle design spiller i en cirkulær økonomi. Byen er også hjemsted for Genius Loci, et digitalt kortlægningsværktøj, som blev udformet og oprettet af borgerne for at beskytte og overvåge byudviklingen i Šančiai-distriktet. Alle kortene er med til at skabe betingelser, der styrker og muliggør kollektivt medborgerskab.

Efter Kaunas blev udnævnt til Europæisk Kulturhovedstad i 2022, er byen gradvist ved at udvikle sig til "én stor scene for Europa" og er vært for hundredvis af forskellige indendørs og udendørs arrangementer.

Mens du er der, kan du besøge skibet NEMUNO7, et spillested, der fungerer som flagskib for Den Europæiske Kulturhovedstad-initiativet, og som afspejler værdierne i det nye europæiske Bauhaus. Den gamle gravebåd er blevet omdannet til et kulturelt rum for at skabe overvejelser om den rolle, som vand spiller i naturen.

Inklusion og tilgængelighed er nøgleelementer flere steder i byen. Det historiske præsidentpalads tilbyder f.eks. tilgængelige guider på seks sprog, herunder tegnsprog og brailleskrift. Og hvis du har lyst til at lære mere om byens historie, hylder Citytelling-festivalen, som samler museologer, dramatikere, historikere, fortællere og lokale aktivister, den multietniske "erindring om Kaunas".

Image
Kaunas
Coordinates
54.8900536,23.8572242
Tags with icon
European Capital of Culture
NEB Projects
Name
Riga
Country
Letland
Population
605000
Why visit?

Vidste du, at Riga har den højeste koncentration af art nouveau-arkitektur i verden? Far vild i byens gader, mens du går rundt og kigger op på de smukke bygninger, der lever op til de arkitektoniske værdier og mål bag det nye europæiske Bauhaus.

Den lettiske hovedstad byder på forskellige områder, der har fokus på tilgængelighed og bæredygtighed. F.eks. er Mežaparks – hvor fritidsaktiviteter, kultur og natur mødes – byens mest berømte park med huse, klitter, skove og en sø.

Har du lyst til at udforske steder, der blander arkitektur og natur? Så besøg kulturpaladset Ziemeļblāzma, som ligger midt i en stor park. Eller tjek den store musiktribune i Mežaparks ud – den blev oprindeligt blev opført i 1950'erne og er for nyligt blevet renoveret. Det imponerende stykke arkitektur består af et multifunktionelt rekreativt område, som ikke kun omfatter grønne områder, men også er omgivet af en skov.

Letlands etnografiske frilandsmuseum er et af de ældste og største udendørs museer i Europa. Dets 118 omhyggeligt bevarede historiske bygninger ligger i en stor fyrreskov, hvilket giver de besøgende en følelse af frihed, mens de udforsker området.

Image
Riga
Coordinates
56.9718664,23.9889925
Tags with icon
Rich in green spaces
Name
Tallinn
Country
Estland
Population
426538
Why visit?

Som Europas miljøhovedstad i 2023 repræsenterer Tallinn kreativt byliv, frihed og omsorg for miljøet og er derfor et perfekt udtryk for det nye europæiske Bauhaus. Bestøvelsesmotorvejen integrerer naturen i bylandskabet ved at skabe en eng-lignende korridor mellem bydistrikter. I modsætning dertil giver kombinationen af Tallinns middelalderhistorie og den postsovjetiske indflydelse på byens arkitektur den estiske hovedstad en alsidig og tidløs atmosfære.

Kystbyen ved Østersøen byder på en række betagende landskaber, ofte i samspil med bæredygtige og inkluderende områder, som f.eks. Kumu kunstmuseum. Med udsigt over de store åbne områder i Kadriorg Park er den funktionelle, moderne og energieffektive bygning et pragteksempel på estiske byggetraditioner. Og kulturcentret Telliskivi Creative City, hvor kreative fællesskaber mødes om en inkluderende kultur, er bestemt et besøg værd. Kulturcentret var tidligere et industriområde, men er blevet omdannet til et sted, der huser alle former for arrangementer: udstillinger og koncerter, loppemarkeder og festivaler, butikker og bistroer.

Image
Tallinn
Coordinates
59.4717925,24.5981608
Tags with icon
Urban renewal
Sustainable initiatives
NEB Projects
Name
Frontløber inden for det nye europæiske Bauhaus: Helsinki
Country
Finland
Population
650000
Why visit?

Finlands hovedstad er en frontløber inden for det nye europæiske Bauhaus og var i 2021 vært for en designdebat baseret på initiativets kerneprincipper, nemlig udformning af byer på en bæredygtig og inkluderende måde.

I byens midte er det imponerende Oodi hovedbibliotek, der er bygget i glas, stål og træ i en kombination af traditionelt og innovativt design. Biblioteket har en inkluderende atmosfære, fordi det er designet til at være tilgængelig for alle borgere, så også unge og mennesker fra udsatte grupper kan få adgang til viden.

Byfornyelse har i høj grad sat sit præg på Helsinki. Kabelfabrikken, der oprindeligt blev bygget til industriformål i 1950'erne, er nu Finlands største kulturcenter med bl.a. fem hektar sportsklubber, kunstskoler, museer og gallerier.

Vil du undslippe byens støj? Så er Kamppi Chapel stedet for dig. Dette trækapel, der også kaldes for "stilhedens kapel", er det perfekte sted at rense dit sind og nyde lidt fred og ro.

Image
Helsinki
Coordinates
60.109263,24.4445027
Tags with icon
Urban renewal
NEB Projects