Bliv inspireret af menneskerettighedsforkæmpere

Seneste opdateret den Fredag, 27/08/2021

Sakharovprisen og -stipendiet er Europa-Parlamentets måde at støtte mennesker på, som yder en stor indsats for menneskerettighederne. Takket være denne støtte gør unge som dig en forskel i hele verden.

Prisen hylder en modig indsats for fremme og beskyttelse af menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder, retsstatsprincippet og demokrati og belønner dette arbejde med et stipendium og præmiepenge. Hvordan arbejder de?

Sakharovprisen for tankefrihed, der er opkaldt efter Nobelprisvinderen Andrei Sakharov, gives til personer, grupper eller organisationer, der har viet deres liv til at fremme og beskytte menneskerettigheder på en fredelig måde.

Alle kan komme i betragtning. Hvert år nominerer medlemmer af Europa-Parlamentet potentielle vindere, som parlamentariske udvalg for udenrigsanliggender og udvikling fintuner til en liste med tre kandidater. 

Parlamentets formand og ledere af parlamentets politiske grupper vælger derefter årets vinder, der modtager en præmie på 50.000 euro og får øjeblikkelig adgang til et netværk af medlemmer af Europa-Parlamentet og NGO'er.
I 2016 understregede tidligere vindere den uvurderlige politiske støtte, som EU kan give til forkæmpere i hele verden. Parlamentet bemærkede dette og oprettede Sakharov-stipendiumprogrammet for menneskerettighedsforkæmpere fra lande uden for EU. 

Menneskerettighedsforkæmpere kan ansøge direkte om ét af de 14 årlige stipendier, der tildeles af en gruppe af medlemmer af Europa-Parlamentet, som arbejder med global demokratisk støtte. Derefter følger to ugers intensiv undervisning i Bruxelles og ved Global Campus of Human Rights i Venedig samt muligheden for at møde politikere og andre indflydelsesrige personer, der kan fremme positiv forandring.

Og støtten stopper ikke her. Vindere af Sakharovprisen og -stipendiet kan kontakte Europa-Parlamentet og lokale EU-delegationer i deres lande for at fortsætte deres arbejde. 

Kunne du også godt tænke dig at finde ud af, hvem der vinder disse priser, og om du kan følge i deres fodspor? Så læs videre.

The Restorers – finalister ved Sakharovprisen i 2019

Mere end 200 millioner nulevende piger og kvinder har været udsat for kvindelig kønslemlæstelse, dvs. delvis eller fuldstændig fjernelse af kvindelige ydre kønsorganer af ikke-medicinske årsager. De fleste var under 15 år, da det skete. 

Fem teknisk stærke kenyanske teenagere – Ivy Akinyi, Macrine Onyango, Synthia Otieno, Purity Ouma og Stacy Owino – besluttede sig for at udvikle en app til bekæmpelse af denne praksis med input fra deres mentor Dorcas Adhiambo Owinoh.

Piger, der er i risiko for eller har været udsat for kvindelig kønslemlæstelse, kan bruge i-Cut-appen til at tilkalde lægehjælp eller juridisk hjælp med et tryk på en knap. Appen deler også information om kvindelig kønslemlæstelse og kan indsamle donationer til finansiering af yderligere arbejde.

Indtil videre har teamet, der udelukkende består af kvinder, fokuseret på tjenester og samfund i den nordvestlige del af Kenya. 

Det vil ændre sig.

"Prisen har gjort andre organisationer, der bekæmper kvindelig kønslemlæstelse, opmærksomme på vores arbejde", siger Dorcas. "Det fik os til at se efter andre måder at forbedre vores aktivisme på."

The Restorers er alt andet end uambitiøse. Kvindelig kønslemlæstelse skader kvinder og piger i hele verden. De ønsker at udvide deres livreddende støtte til flere samfund, flere dele af Kenya og sågar flere lande.

Og det hele via en simpel app.

Asma Kaouech – Sakharovstipendiat 2017

Denne 27 år gamle tuneser er medgrundlægger og leder for ungdomsorganisationen "Fanni Raghman Anni", hvilket betyder "min kunst på trods af mig selv". Organisationen benytter alternative måder at udtrykke sig på, f.eks. gennem graffitikunst eller gadeteater, for at fremme menneskerettigheder i Mellemøsten og Nordafrika. 

Arbejdet er målrettet unge og udsatte grupper og giver en tilgængelig måde at forhindre radikalisering på. Det giver marginaliserede personer en mulighed for at udtrykke sig og sprede budskaber om tolerance på gaden.

Asma var allerede en erfaren menneskerettighedsforkæmper, da hun grundlagde organisationen under revolutionen i Tunesien i 2011. Hun bruger sin erfaring til at uddanne andre forkæmpere.

En mere retfærdig, rimelig og bæredygtig verden er stadig hendes ultimative mål. "Jeg tror på, at alle mennesker er født frie og lige, hvad værdighed og rettigheder angår", siger hun

og tilføjer: "Stipendiet er en opfordring til mig om at kæmpe for menneskerettigheder, samtidig med at jeg føler mig sikker på, at jeg er del af et større netværk af støtter."

Ifølge Asma er der stadig masser af arbejde, der skal gøres. Hun peger på den aktuelle politiske og sikkerhedsmæssige ustabilitet, klimaforandringer og den globale pandemi, der skaber nye udfordringer.

"Der er mere end nogensinde brug for menneskerettighedsforkæmpernes rolle", konkluderer Asma.

Lorent Saleh – Sakharovprisen 2017

Lorent startede sin aktivisme tidligt, da han førte an i studerendes demonstrationer for demokrati og menneskerettigheder i sit hjemland Venezuela. Efter at han flere gange var blevet anholdt på vage anklager, f.eks. om "spredning af falske oplysninger", flygtede han til Colombia. 

I 2014 blev Lorent deporteret tilbage til Venezuela, denne gang under anklage om at gennemføre paramilitær træning og planlægge angreb mod landet. Han blev dog aldrig formelt anklaget. 

Han tilbragte de næste fire år i fængsel og afsonede mere end halvdelen af tiden i hovedkvarteret for Venezuelas efterretningstjeneste, SEBIN. I fængslet blev han udsat for en form for tortur, der kaldes "hvid tortur". Han havde ingen kommunikationsmuligheder og blev sat i isolation under konstant overvågning i en lillebitte celle med hvidt lys tændt døgnet rundt.

Der var dog et glimt af håb. Lorent blev som del af Venezuelas demokratiske opposition tildelt Sakharovprisen i 2017 sammen med andre pro-demokratiske aktivister og politiske fanger. I oktober 2018 blev han endelig løsladt og gik i eksil i Madrid i Spanien. 

"Sakharovprisen har valideret det, jeg har sagt gennem årene," siger Lorent. "Den er et udtryk for støtte til flere års kamp og mange undertrykte personer."

Den 32-årige kæmper fortsat for frihed og demokrati i Venezuela og for international handling over for oplevelser som hans. 

"Jeg agter at fortsætte arbejdet for udryddelse af tortur og ondsindet, inhuman og nedværdigende behandling, som mange i hele verden fortsat lider under i dag."