Bekæmpelse af klimaforandringerne: Hvad gør EU?

Seneste opdateret den Torsdag, 01/10/2020

Vi har alle en pligt til at bekæmpe klimaforandringer. Hvad gør EU for at imødegå dette problem? Hvad gør de internationale organisationer?

Klimaforandringer er resultatet af forandringer i vores vejrmønstre på grund af en stigning i jordens gennemsnitstemperatur. Klimaforandringerne har allerede vidtrækkende konsekvenser for økosystemer, økonomien og menneskers sundhed og trivsel i Europa. Der sættes fortsat nye rekorder for temperaturer, havniveauer og smeltet havis i det arktiske område.

Hvad gør Den Europæiske Union?

EU bekæmper klimaforandringerne med ambitiøse politikker i Europa og i tæt samarbejde med sine internationale partnere. EU er også verdens største leverandør af international klimafinansiering‬‬‬‬‬. ‬‬‬‬‬

EU har vedtaget en langsigtet strategi for et klimaneutralt Europa inden 2050 med mål for 2020, 2030 og 2050 og overvåger fremskridtene. EU's drivhusgasemissioner blev reduceret med 23 % mellem 1990 og 2018, mens økonomien voksede med 61 % i samme periode.

Europa-Kommissionen har sat klimaforandringer øverst på sin politiske dagsorden med den europæiske grønne aftale, der blev offentliggjort i december 2019 af formand Ursula von der Leyen. Den europæiske grønne aftale har først og fremmest til formål at gøre Europa til det første klimaneutrale kontinent inden 2050. De vigtigste tiltag spænder fra ambitiøse emissionsreduktioner til investeringer i banebrydende forskning og innovation med henblik på at bevare Europas naturlige miljø. 

Der er vedtaget mange EU-love og -initiativer, som skal reducere drivhusgasemissionerne og sætte kursen mod klimaneutralitet. EU har også udviklet pædagogiske ressourcer som "Our Planet Our Future" og tilbyder finansiering til ungdomsorganisationer og unge (se andre artikler i dette afsnit). 
 

Hvad med internationale organisationer?

Internationale organisationer som FN går forrest for at finde globale løsninger. 

I 1992 vedtog landene De Forenede Nationers rammekonvention om klimaforandringer (UNFCCC), som fastlægger den overordnede ramme for den globale indsats mod klimaforandringer. Næsten alle lande i verden har også underskrevet Parisaftalen fra 2015, som har til formål at begrænse den globale opvarmning til et godt stykke under 2 °C og fortsætte bestræbelserne på at begrænse den til 1,5 °C i forhold til det, styrke landenes evne til at håndtere virkningerne af klimaforandringerne og støtte dem i dette. Disse internationale aftaler drøftes på parternes årlige konferencer (COP).

I 2015 vedtog FN's medlemsstater 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, som udgør en fælles plan for fred og velstand for mennesker og planeten. I centrum for dagsordenen står de 17 mål for bæredygtig udvikling (SDG), som opfordrer alle lande til at handle hurtigt. Et sundt miljø spiller en central rolle i opfyldelsen af mange af målene for bæredygtig udvikling, mens formålet med mål 13 er at "handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser". 

Sideløbende med denne politiske indsats gennemfører en række organisationer under FN flere kampagner, hvor du også kan deltage som borger, f.eks.:

• #WorldEnvironmentDay: en årlig kampagne til fremme af bevidstheden og indsatsen på verdensplan for at beskytte miljøet.
• #BreatheLife: en kampagne, der mobiliserer byer og enkeltpersoner for at beskytte vores sundhed og vores planet mod virkningerne af luftforurening. Kampagnen gennemføres i partnerskab med WHO, Verdensbanken og koalitionen for klima og ren luft. 
• #CleanSeas: en kampagne, der tager sigte på at bekæmpe plastforurening i havet.

Bekæmpelse af klimaforandringer er ikke kun et ansvar, men også en mulighed, og vi kan alle gøre noget! I de andre artikler i dette afsnit kan du læse mere om, hvad andre unge gør for at redde vores planet, og hvad du kan gøre.