Pas på dig selv på nettet!

Seneste opdateret den Mandag, 30/08/2021

Vi bruger meget tid på internettet på vores telefoner, tablets og bærbare computere, så vi kan tjekke de sociale medier, holde kontakten til vores venner, se film, lytte til musik og studere eller arbejde. Men hvor sikre er vi på nettet?

Unge har ret til at nyde godt af de bedst mulige onlineoplevelser, som internettet kan give. Hvert år i februar afholder EU kampagnen Safer Internet Day for at øge bevidstheden om, hvordan den kollektive indsats kan gøre forskellen til et bedre internet i fremtiden (#SaferInternet4EU). For det første skal du være opmærksom på de risici, du kan møde, når du surfer på internettet, og vide, hvad du kan gøre ved det.

Databeskyttelse

Alt det, du offentliggør på internettet, er et tab af privatliv. Det kan derfor være farligt at lægge personlige oplysninger på blogs, på din profil eller i diskussionsfora, og det kan føre til misbrug. Du skal også passe på, at du ikke siger eller gør noget på internettet, som du ikke ville gøre i det virkelige liv, og overveje, hvem der ser det, du lægger på nettet (helt fremmede? venner? venners venner?). Sørg for at indstille dine privatlivsindstillinger. 

Selv om den seneste EU-lovgivning gør det lettere permanent at slette de personoplysninger, du har delt (har du hørt om den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR)? tjek vores artikel om dine rettigheder online), kan det i praksis undertiden være meget vanskeligt at hente dem eller få dem slettet. Jo hurtigere, du handler, jo bedre, fordi jo længere indholdet er lagt op, jo mere kan det deles. Hvis du vil vurdere din viden om internetsikkerhed, kan du tage online quizzen "CyberSecurity". Det tager højst 10 minutter, og du vil helt sikkert lære noget af det!

Sexting (når man sender seksuelt eksplicitte digitale billeder, videoer, tekstbeskeder eller e-mails, normalt via mobiltelefon) er et godt eksempel på risici for privatlivets fred. Selv om hensigten kan være uskyldig, og du har tillid til den person, du sender beskeder til, hvad sker der så, hvis billedet eller videoen deles eller opfanges?

Onlinegrooming 

Grooming er den proces, hvor en voksen, en såkaldt "groomer", kontakter dig online, oftest gennem brug af falske profiler, der repræsenterer en ung person eller en berømthed. Groomeren kan have flere motiver til at narre dig og misbruge din uskyld: at udnytte dig og tjene penge på det billede, du deler, til sin egen seksuelle tilfredsstillelse (nogle billeder kan ende i et pædofilt mørkt net) eller til at afpresse dig. Dette er en forbrydelse. Det kaldes online seksuel tvang og afpresning.

Groomeren vil normalt opbygge tillid først. Det er ikke let at vide, om nogen forsøger at groome dig. Sørg for, at du ikke sender nøgenbilleder eller videoer af dig selv i onlinefora eller på sociale medier, hvis du ikke kender modtageren personligt. Hvis du tror, at du står over for en groomer, skal du sørge for at stoppe samtalen, søge hjælp og anmelde personen. 

Hadefuld tale 

Hadefuld tale handler om at udtrykke en generel negativ holdning til en bestemt gruppe eller en person, der tilhører den pågældende gruppe. Det er en af de former for racisme og forskelsbehandling, der findes i hele Europa og forstærkes af internettet og de sociale medier. Fremmedhad er den mest almindeligt anmeldte grund til hadefuld tale efterfulgt af seksuel orientering og had mod muslimer (Adfærdskodeks til bekæmpelse af ulovlig hadefuld tale online). EU har samarbejdet med onlineudbydere for at sikre, at ofrene kan anmelde hadefuld tale.

Europarådet har iværksat en No Hate Speech-kampagne for at øge bevidstheden om betydningen af at fordømme hadefuld tale. Denne kampagne er en opfordring til handling, og på kampagnewebstedet kan unge finde ressourcer til at handle og nationale kontakter til at anmelde hadefuld tale.

Cybermobning 

Cybermobning er et fænomen, der foregår online, når en ung person (eller en gruppe) truer, ydmyger eller skader en anden person. Det kan forekomme på et hvilket som helst tidspunkt og sted, det kan ske helt anonymt, og der er ofte flere vidner online end til mobning i det virkelige liv. Den første torsdag i november afholdes den internationale dag mod vold og mobning i skolen, herunder cybermobning, af UNESCO og dens medlemsstater, idet det anerkendes, at alle former for skolerelateret vold udgør en krænkelse af børns og unges ret til uddannelse samt sundhed og trivsel. 

Der er meget, du kan gøre for at bekæmpe det både online og offline, i skolen eller andre steder i dit samfund. Det første, du kan gøre, er at sige fra for andre, hvis man ser nogen blive mobbet. Bland dig, og sig fra! Hvis du er offer for mobning, skal du ikke være bange for at tale med andre om det, enten dine venner, din familie, din lærer, en antimobbetjeneste eller en voksen, du har tillid til (tjek medlemmerne af det europæiske netværk til bekæmpelse af mobning) eller det nationale ligestillingsorgan i dit land). Find hjælp, du er ikke alene, og husk altid, at det er cybermobberen, som skal skamme sig! 

Falske nyheder

Falske nyheder findes overalt på nettet. Det er forkerte eller vildledende historier, der bevidst lanceres i medierne for at manipulere med holdninger. For at kunne genkende falske nyheder skal du være i stand til at gennemskue informationerne. 

Der er nogle grundlæggende spørgsmål, du kan stille dig selv for at tjekke, om oplysningerne er rigtige: Hvem er forfatteren, og hvad hans/hendes formål med at skrive opslaget? Er nyheden postet på et sikkert websted? Er den offentliggjort på andre pålidelige kilder? Det er vigtigt at styrke din kritiske tankegang for at kunne skelne mellem information fra pålidelige kilder og misinformation. En gylden regel: Hvis det er for dårligt eller for godt til at være sandt, er det sandsynligvis ikke sandt!

Læs mere om emnet i denne anden artikel på Den Europæiske Ungdomsportal. 

Vil du anmelde misbrug? 

De fleste europæiske lande har etableret nationale anmeldelsesmekanismer og støtte til ofre for cybermobning, hadefuld tale og hadforbrydelser gennem nationale myndigheder og NGO'er. Se listen fra Europarådet.
Inden for EU tilbyder Ins@fe, som er en del af netværket Safer Internet-centre, en liste over hjælpetjenester, der samler oplysninger, rådgivning og bistand til unge om, hvordan man håndterer skadeligt indhold, skadelig kontakt, f.eks. grooming, og skadelig adfærd, såsom cybermobning eller sexting. Du kan foretage en anmeldelse eller henvise direkte til nettets hjælpetjenester. 

EU's portal for et bedre internet for børn giver dig ressourcer og tips til at beskytte dig selv, når du er på nettet. Der er et afsnit om unge, "BIK Youth", hvor du kan få adgang til nyttige ressourcer og deltage ved at komme til orde. 

Er du juniorekspert i cybersikkerhed?

European Cyber Security Challenge er den årlige europæiske begivenhed, der samler unge talenter fra hele Europa for at have det sjovt og konkurrere om cybersikkerhed. 2020-udgaven finder sted i Wien fra den 3. til den 7. november 2020.

De største cybertalenter fra de enkelte deltagerlande mødes i Wien til netværk og samarbejder med og konkurrerer til sidst mod hinanden. Deltagerne vil blive udfordret i at løse sikkerhedsrelaterede opgaver fra områder som f.eks. websikkerhed, mobil sikkerhed, puslespil, reverse engineering og retsmedicin, og de får point for at løse dem.

Find ud af, hvordan du kan deltage, på begivenhedens websted.