Skip to main content
 © European Youth Parliament © European Youth Parliament

Giv udtryk for din holdning i Det Europæiske Ungdomsparlament

Seneste opdateret den Søndag, 05/09/2021

Det Europæiske Ungdomsparlament er et netværk af unge fra hele Europa, som gerne vil give udtryk for deres holdninger til politiske og sociale spørgsmål, bygge bro på tværs af grænserne og tilegne sig nyttige færdigheder.

Er du nysgerrig efter at opdage anderledes synspunkter, andre kulturer og nye mennesker, og kan du godt lide at have det sjovt? Alle mellem 15 og 24 år, der er bosat i Europa (ikke kun EU), opfordres til at deltage.

Hvad går det ud på?

Det Europæiske Ungdomsparlament er en af de bedste platforme for interesserede unge europæere, der ønsker at engagere sig i politisk debatter, møde nye kulturer og udveksle idéer med andre unge fra hele Europa. 

Det Europæiske Ungdomsparlament er et netværk af uafhængige ungdomsorganisationer, der er aktive i 40 lande i hele Europa under paraplyorganisationen Schwarzkopf Foundation Young Europe, som huser Det Europæiske Ungdomsparlaments internationale kontor. 

Hvordan fungerer det?

Det Europæiske Ungdomsparlament arrangerer internationale, regionale og nationale møder, der kan vare fra 2 timer og op til 10 dage. Over 30 000 unge deltager i disse aktiviteter hvert år.

Debatterne omfatter en lang række forskellige emner. De har ofte noget med international politik eller menneskerettigheder at gøre, men handler også ofte om områder som klimaændringer, sundhed og energi. Her deltager unge i en lang række aktiviteter, som de selv styrer.

"Her er man velkommen, uanset hvilken baggrund man har, og alle har mulighed for at deltage i Det Europæiske Ungdomsparlament!" Carlota (20), aktiv frivillig i Portugal

Vil du være med?

Til at begynde med anbefaler vi, at du ser dig omkring på Det Europæiske Ungdomsparlaments hjemmeside for at danne dig et billede af filosofien bag initiativet. Er du klar til at deltage? 

Sådan gør du:

  • Kontakt Det Europæiske Ungdomsparlament i dit land, og få mere at vide om, hvordan du kommer i gang. Hvis dit land ikke står på listen, kan du kontakte Det Europæiske Ungdomsparlaments internationale kontor.
  • Deltag i et af Det Europæiske Ungdomsparlaments arrangementer: Du kan tilmelde dig et arrangement i dit land hos dit nationale Europæiske Ungdomsparlament og opleve det på egen hånd.
  • Bliv medlem af Det Europæiske Ungdomsparlament.