Med rødder i historien og blikket rettet mod fremtiden gennemfører byen Larissa modige og progressive initiativer, der er baseret på værdierne bag det nye europæiske Bauhaus.
I 2021 lancerede Larissa Kommune en international idékonkurrence om udformningen af området omkring byens første antikke teater. Teatrene var et vigtigt element i den antikke græske kultur og centrum for det sociale liv. Ud over teatrene kan du på en fem minutters gåtur fornemme Larissas rige og mangfoldige historie – fra det gamle Grækenland til det osmanniske rige. Tekstilmarkeder, der kaldes bezesteni – efter det arabiske ord for bomuld (bez) og tekstilsælgere (bezzaz) – var en stor del af bylivet på osmannernes tid og viste, at byen var et vigtigt og blomstrende handelscentrum. Larissas bezesteni blev opført i slutningen af 1400-tallet og starten af 1500-tallet, og selv om der i dag kun er fire stenmure tilbage, var der tidligere plads til 21 butikker.
Larissa er et spændende miks af kulturer, gamle og nye, og med en innovativ indgangsvinkel udvikler den moderne by sig på fortidens fundamenter. Larissa er også en CLEVER City, der bruger innovation og samskabelse til at omdanne bylandskabet og trække naturen ind i byen.
Thessaloniki bryder grænser med udgangspunkt i værdierne for det nye europæiske Bauhaus og giver den traditionelle arkitektur et moderne twist. Et af byens fedeste steder er Aigli Geni Hammam, et tidligere tyrkisk badehus, der er blevet gentænkt og nu huser en biograf – og om vinteren fester, der varer hele natten. I det livlige kvarter Valaoritou kan du besøge Three Pieces speakeasy, et spisested med en hemmelig bar og fotoboks. I nærheden af den gamle bydel finder du Pasha Gardens, der er en mystisk park af ukendt oprindelse, som indeholder mange kryptiske stenstrukturer, former og symboler.
Hvis du er kunstelsker, skal du besøge Metropolitan Organisation of Museums of Visual Arts of Thessaloniki, hvor du kan opleve fascinerende udstillinger lige fra fotokunst til russisk avantgarde.
Ud over at være et kulturelt knudepunkt er Thessaloniki et fyrtårn for bæredygtighed. I 2021 vedtog kommunen en plan for bæredygtig bytrafik for at omfordele det offentlige rum og udvikle flere fodgængerruter. Thessalonikis Smart Mobility Living Lab er et førende europæisk projekt inden for anvendelse af teknologi til at forbedre mobiliteten i byerne. Og for at fremme bæredygtig turisme har byen lanceret et bæredygtigt turistkort, der tilskynder til lavemissionsaktiviteter, f.eks. guidede vandreture. Glem ikke at hente dit kort, når du er i byen!
Hovedstaden i Nordmakedonien er en unik og charmerende by. Skopje følge også værdierne og målene for det nye europæiske Bauhaus, og Skopje er den første by i Nordmakedonien i Green Cities-netværket. Skopje er overskuelig og nem at komme rundt i til fods. Der er masser at opleve, f.eks. Čaršija, en gammel osmannisk bosættelse, eller Art Bridge, som er prydet med statuer af bemærkelsesværdige makedonske kunstnere og musikere.
Bæredygtighed har stigende fokus i Skopje, og området varetages især af ungdomsorganisationen Go Green. Organisationen har lanceret initiativet "fra dør til dør" – en social virksomhed, der benytter en bæredygtig model til affaldshåndtering for at forbedre den sociale inklusion af uformelle affaldsindsamlere i byen. Skopje var i finalen ved uddelingen af Den europæiske mobilitetspris i 2016 på grund af sin innovative kommunale samkørselstjeneste.
I 1963 oplevede byen et ødelæggende jordskælv og måtte efterfølgende genopbygges, og det gav anledning til opførelse af ekstraordinær moderne arkitektur. Et eksempel er centralpostkontoret, tegnet af Janko Konstantinov. Bygningen er bygget i moderne brutalistisk stil og har dristige, usædvanlige former, der stikker ud af facaden. Byen byder på næsten 300 statuer og kunstværker, fra historiske figurer til abstrakt kunst, og det 66 meter høje Millennium Cross.
Niš er en berusende blanding af historisk Balkan-arkitektur, brutalistisk og postsocialistisk arkitektur samt kreativ gentænkning af byrum, der repræsenterer essensen af det nye europæiske Bauhaus. Kombinationen giver indtryk af en travl by rig på historie og kultur. Et eksempel er Thinkers Alley, den sidste tilbageværende gade i den tidligere basar i Niš, hvor mange caféer og traditionelle tavernaer eller kaffebarer, kaldet kafanas, skaber et levende miljø for turister, studerende og lokale.
I 2005 blev Niš en del af Energy Cities, der er et netværk af lokale myndigheder, som arbejder for at sikre byerne og borgerne en fremtidssikret levevis. I 2014 vedtog byen en handlingsplan for bæredygtig energi under borgmesteraftalen, hvor de lokale myndigheder forpligter sig til at reducere drivhusgasemissionerne ved at indføre bæredygtige og effektive løsninger i byudviklingen. Niš er også en af seks Cities of TOMORROW, der er førende i overgangen til kulstoffattige, modstandsdygtige og mere beboelige byer. I 2016 var Niš vært for den første internationale konference om byplanlægning med deltagelse af akademikere, forskere og borgmestre, der debatterede løsninger på de udfordringer, som byerne har i det 21. århundrede. Niš er en bæredygtig by med blikket rettet mod fremtiden!
Under dit besøg kan du opleve fæstningen, der blev anlagt af tyrkerne i 1700-tallet (stedet har faktisk været befæstet siden oldtiden). Det er et fantastisk sted, hvor du kan tilbringe nogle timer med at beundre arkitekturen og besøge kunstgallerier, markedsboder, restauranter og caféer. På fæstningen afholdes også Nišville Music Festival, så sæt kryds i kalenderen, hvis du kan lide jazzmusik.
Beograd er en af de ældste kontinuerligt beboede byer i Europa. Byen har en turbulent historie og har været beboet af kelterne, romerne, byzantinerne, frankerne, bulgarerne, ungarerne, osmannerne, habsburgerne og mange andre, før den blev Jugoslaviens hovedstad 1918. Der er udkæmpet 115 krige om byen, den har været jævnet med jorden 44 gange, er blevet bombet 5 gange og har været belejret så mange gange, at man ikke kan tælle dem. Besøg Ružica kirke, hvor du kan se de to lysekroner, der er lavet af patronhylstre, sværd og kanondele fra 1. verdenskrig – en udsmykning, der meget godt gengiver Beograds fortid.
Beograd er særligt relevant for det nye europæiske Bauhaus på grund af byens arkitektur, der med udgangspunkt i brutalismen er en spændende sammensmeltning af materialer, teksturer og konstruktioner med smukke elementer af Art Nouveau og neo-byzantinsk påvirkning. Nogle gode eksempler er lejlighederne Blokovi apartmani i det nye Beograd, der ligger på en skråning og minder om Lego-byggeri, telefonselskabets nye hovedkontor, som ser ud til at svæve over jorden, og det raketformede Avala-tårn. Beograd har også en række grønne markeder som f.eks. Dorćol Platz, hvor der sælges bæredygtige produkter, genbrugstøj og genbrugsmaterialer.
På trods af den rige historie gør Beograd en stor indsats for at modernisere byen og etablere en fremtidsby, der fungerer for alle. I 2018 tilsluttede Beograd sig Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udviklings netværk af grønne byer og forpligtede sig til at opbygge en bæredygtig infrastruktur og vedtage en handlingsplan for grønne byer.
Over 65 % af Islands befolkning bor i Reykjavík, og byen har et blomstrende kultur- og designmiljø. De betagende og nærmest overjordiske landskaber på Island er byens bagtæppe, og naturen har stor indflydelse på islandsk kunst. Befolkningen er berømt for en stor kreativitet, der tilskrives den progressive kultur og manglen på naturmaterialer.
Islandsk design er dristigt, innovativt og eksperimenterende og rummer perfekt det nye europæiske Bauhaus' værdier med fokus på fremtiden og på bæredygtighed. Modeindustrien står for en dristig og finurlig stil i symbiose med natur og miljø, som berømtheder som Björk (et globalt stilikon) har bragt ud i verden, og der anvendes materialer som fiskeskind og møbler af lavasten. To fremtrædende abstrakte avantgardekunstnere, Svavar Guðnason og Nína Tryggvadóttir, er fra Reykjavík.
Besøg Harpa Koncertsal, der er et ikonisk vartegn i Reykjavíks bybillede. Den kantede bygning på havnefronten med den karakteristiske farvede glasfacade er designet i samarbejde med kunstneren Olafur Eliasson. Harpa vandt den prestigefyldte EU-pris for moderne arkitektur – Mies van der Rohe Award – i 2013. Island er med i laboratorieprojektet Nordic Carbon Neutral Bauhaus under det nye europæiske Bauhaus.
Island er måske ikke kendt som et rejsemål for badeferien, men lige udenfor Reykjavík ligger Nauthólsvík, der er en menneskeskabt strand med gyldent sand og en opvarmet swimmingpool. Der er gratis entré om sommeren og koster ca. 5 euro resten af året.
