Landene i det vestlige Balkan: Lær af fortiden for en fredelig fremtid

Seneste opdateret den Tirsdag, 29/09/2020

EU-finansierede projekter vedrørende historiebevidsthed hjælper unge med at lære af historien og fremmer europæiske værdier i og uden for det vestlige Balkan i et forsøg på at sikre, at krig, folkedrab og totalitarisme forbliver noget, der hører fortiden til.

2020 markerer 75-året for befrielsen af Auschwitz-koncentrationslejren, hvor nazisterne dræbte 1,1 mio. mennesker, hvoraf hovedparten var jøder fra hele Europa. I alt omkom der 6 mio. jøder under Holocaust.

Det er også 25-året for Srebrenica-massakren, der var det værste massedrab i Europa siden Anden Verdenskrig, og som kostede 8 000 bosnisk-muslimske mænd og drenge livet. Mere end 120 000 mennesker døde i de jugoslaviske krige mellem 1991 og 2001 — mange af dem kvinder, børn og ubevæbnede civile. 

Efterhånden som minderne fader ud, og vidnerne til disse grusomheder bliver ældre og dør, hvad er der så tilbage derude, som gør det muligt for dig at lære af fortiden og sikre, at historien ikke gentager sig? 

I landene i det vestlige Balkan arbejder en række organisationer med midler fra EU-programmet Europa for Borgerne på projekter vedrørende europæisk historiebevidsthed, der er specifikt målrettet unge og lærere. De er en del af en bredere indsats for at fremme fred, stabilitet og demokratiske værdier, efterhånden som regionen bevæger sig hen imod EU-integration.

Her er nogle af disse initiativer:

Vidne til krig 

Under de jugoslaviske krige var byen Sarajevo under belejring i næsten fire år. Mere end 5 400 civile blev dræbt i denne periode, ofte af snigskytter. 

I dagens Sarajevo rækker sammenslutningen Urban aktivt ud til de unge, både i Bosnien og i udlandet, for at hjælpe med at videreformidle, hvad krig — og totalitarisme — betyder i dagligdagen. 

I samarbejde med skoler og partnere i Bosnien, Tjekkiet, Italien og Rumænien koordinerer den et EU-finansieret projekt, som gør det muligt for studerende at komme i kontakt med mennesker, som har gennemlevet disse tider.

"Projektet er baseret på interaktion," siger koordinator Haris Čalkić. 

Med henblik på at nå ud til et større publikum vil projektteamet producere en dokumentarfilm om, hvordan krig og totalitarisme påvirker menneskers liv, hvilket sker under inddragelse af øjenvidneberetninger.

Bekæmpelse af forskelsbehandlingen af romaer

Nazisternes ofre under Holocaust inkluderede romaer. I mange dele af Europa udsættes dette mindretal stadigvæk for forskelsbehandling. 

I den nordmakedonske by Kratovo har unge oprettet Rroma SSN-sammenslutningen, som arbejder på at bygge bro over de resterende skel.

Med hjælp fra EU-midler organiserer gruppen uddannelseskurser, udvekslingsprogrammer og udfører forskning. 

"Vi er dedikeret til at fremme positive værdier i både roma- og ikke-romasamfund," siger projektleder Mustafa Jakupov. "Alt dette har været muligt takket være engagementet og entusiasmen hos de unge, der samarbejder med os, og som tror på det, vi ønsker at opnå." 

Eksempel: Gruppens programkoordinator var lige fyldt 17 år, da hun blev en del af organisationen som frivillig.

"Vi tror på de unge og på deres evne til at bibringe deres samfund forandring, fred og respekt," siger Jakupov. "Vi ønsker, at unge skal tage ejerskab over deres idéer og fremtid!

Læreruddannelse

Lærere spiller en vigtig rolle i de unges liv. Med dette in mente bringer Shoah Memorial, et parisisk museum samt dokumentations- og uddannelsescenter, der er dedikeret til at bevare mindet om Holocaust, lærere fra Serbien, Bosnien og Kroatien sammen, så de kan få historisk viden, dele erfaringer og åbent diskutere følsomme emner i relation til den lokale historie. 

"Folk fra disse lande har det, vi kalder for modstridende hukommelse," siger Bruno Boyer, der koordinerer Shoah Memorials EU-finansierede læreruddannelsesprojekt. "Tidligere konflikter har formet deres selvopfattelse. Men de deler alle minderne om Holocaust, og det bruger vi som udgangspunkt." 

Lærere deler deres synspunkter med kolleger, hvis forældre måske har kæmpet imod deres forældre. Det hjælper dem til bedre at forstå "krigens meningsløshed," tilføjer Boyer. 

Efter at have gennemført uddannelsen "synes de, at det er meget nemmere at videreformidle viden og tidligere begivenheder til unge".