Hvad er klimaændringer?

Seneste opdateret den Onsdag, 21/10/2020

Alle taler om klimaændringer. Unormalt varme vintre, ukontrollable naturbrande og gletsjere, der smelter hurtigere end forventet, er alt sammen fænomener, der skyldes klimaændringerne.

Forstå klimaændringerne, årsagerne til dem og konsekvenserne af dem gennem fem spørgsmål.

1. Hvad er klimaændringer?

Klimaændringer skyldes den globale opvarmning og dækker over Jordens langsigtede vejrmønstre, f.eks. temperatur, og nedbør. 

Jordens klima har ændret sig dramatisk mange gange, siden planeten blev til for 4,5 milliarder år siden. Det har svinget mellem varme perioder og istider. Disse cyklusser har altid varet titusinder eller millioner af år. I de sidste 150 år (siden industrialiseringen) er temperaturen steget hurtigere end på noget andet tidspunkt.

2. Hvad er årsagerne til klimaændringer?

Den primære årsag til klimaændringer er afbrænding af fossile brændstoffer såsom olie, kul og naturgas, som udleder drivhusgasser i atmosfæren. Andre menneskelige aktiviteter, f.eks. landbrug og skovrydning, bidrager også til spredning af dem. Problemet er, at disse gasser holder på varmen i atmosfæren: Dette kaldes drivhuseffekten. 

Uden drivhuseffekten ville klodens gennemsnitstemperatur være -18°C, men menneskehedens daglige aktiviteter maksimerer denne effekt, så klodens temperatur stiger endnu mere. På trods af internationale forpligtelser stiger niveauet af kuldioxid (CO₂) i atmosfæren fortsat, og i 2019 nåede det ifølge Den Meteorologiske Verdensorganisation endnu en rekord (næsten +150 % i forhold til 1750). 

3. Hvad er konsekvenserne af klimaændringerne?

De vigtigste konsekvenser af klimaændringerne er stigningen i jordens globale temperatur, som er steget med 1,1°C siden før industrialiseringen. 2010-2020 vil være et årti med ekstraordinær global varme, og 2019 er det næstvarmeste år, der nogensinde er registreret. Hvis den nuværende opvarmningstendens fortsætter, kan temperaturen stige med 3-5°C inden udgangen af dette århundrede med potentielt katastrofale konsekvenser til følge. Til sammenligning svarer 5°C til den temperaturstigning, der er observeret i løbet af de seneste 10.000 år.

De stigende temperaturer har en indvirkning på afsmeltningen af isen ved polerne. Det fører til stigende vandstand i havene, hvilket fører til oversvømmelser og truer kystmiljøer. Klimaændringerne bidrager også til hyppigere og kraftigere ekstreme vejrfænomener såsom storme, tørke, hedebølger og skovbrande. Der er meget store regionale variationer i disse mønstre, og nogle dele af verden er mere berørt af ændringerne end andre. 

4. Hvad med os mennesker?

Både vores sundhed og vores fødevaresikkerhed er truet, navnlig i Afrika og Asien, hvor vi finder nogle af verdens yngste befolkninger. Som omtalt i De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP) ville en global opvarmning på 2˚C bringe over halvdelen af Afrikas befolkning i fare for underernæring. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har advaret om, at sundheden kan blive truet for millioner af mennesker af en stigning i malaria, vandbårne sygdomme og fejlernæring. Dette vil også have betydning for migrationen af mennesker i form af en forventet stigning i antallet af klimaflygtninge. 

5. Kan vi standse klimaændringerne?

Selvom klimaændringerne ikke kan omgøres, kan vi afbøde virkningerne af dem og tilpasse os deres konsekvenser. Afbødende foranstaltninger handler om at reducere den mængde af emissioner, der udledes i atmosfæren, f.eks. ved at udvikle rene energier og plante mere skov. Der er behov for drastiske ændringer på vigtige områder såsom transport, energi, industri, boliger, affaldshåndtering og landbrug. 

Tilpasning til klimaændringer betyder, at vi skal forberede os på deres konsekvenser og gøre vores samfund mere modstandsdygtige. Det kan f.eks. være ved at udnytte knappe vandressourcer mere effektivt, dyrke landbrug og skovbrug på andre måder og sikre, at bygninger og infrastruktur er i stand til at modstå fremtidige klimaforhold og ekstreme vejrfænomener. 

Klimaændringernes konsekvenser er ofte særligt hårde i områder og befolkninger, der allerede er udsatte. Bekæmpelse af klimaændringer handler også om at hjælpe de mest udsatte og opnå resultater med hensyn til andre globale udfordringer såsom bekæmpelse af fattigdom, ulighed og miljøforringelse. Internationale organisationer, civilsamfundet og flere og flere unge presser på for en global indsats for at bekæmpe klimaændringerne. EU har sat klimaændringerne øverst på den politiske dagsorden med den europæiske grønne pagt, der blev offentliggjort i december 2019 af Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Den europæiske grønne pagts primære formål er at gøre Europa til det første klimaneutrale kontinent inden 2050.