Det skal du vide om kunstig intelligens

Seneste opdateret den Torsdag, 18/11/2021

Unge i dag er omgivet af kunstig intelligens. Når du spiller spil, downloader apps eller bruger sociale medier, forærer du personoplysninger væk. Hvordan bliver disse data brugt af algoritmer? Er det indhold, du ser i browsere og på sociale medier, det samme, som andre brugere ser? Er det stadig dig, der har kontrol over dine politiske, forbrugermæssige og sociale valg?

Hvad er kunstig intelligens?

Kunstig intelligens eller AI er ikke fremtiden – den findes allerede overalt. AI er et paraplybegreb, der dækker en lang række teknologier, som sætter maskiner i stand til at efterligne menneskelig intelligens.

Hvis du f.eks. skriver en sms til en ven om at mødes til en drink, og din telefon forstår det og sætter det ind i kalenderen, så sker det ved hjælp af kunstig intelligens.

AI har et stort samfundsnyttigt potentiale på forskellige områder som sundhed, transport og klimaændringer. Den kan bl.a. bruges til at gennemgå store mængder data og genkende mønstre. Og den kan finde optimerede løsninger – f.eks. på hvordan vi skal nedbringe udledningerne af drivhusgasser.

Starten på kunstig intelligens

Begrebet kunstig intelligens er ikke nyt. Mennesket begyndte allerede for længe siden at forestille sig selvkørende biler og robotter. Så langt tilbage som i 1700-tallet skabte en opfinder ved navn Wolfgang von Kempelen "Tyrken", som var en skakspillende robot, der var i stand til at slå selv de dygtigste menneskelige spillere. Sidenhen blev det afsløret, at robotten i virkeligheden blev styret af et menneske, som var gemt inde i spillebordet. Tyrken var ganske vist ikke AI-drevet, men den er et klart eksempel på vores gamle ønske om at bygge intelligente maskiner.

I 1936 begyndte processen med udvikling af kunstig intelligens i moderne forstand, da Alan Turing offentliggjorde sit koncept for universalmaskinen. Det var dog først i 1997, at AI for alvor blev en del af vores kollektive forestillingsevne. Det skete, da computeren Deep Blue slog verdensmesteren Garry Kasparov i et skakspil. Denne gang var det ikke længere en falsk robot styret af et menneske, der vandt, men en maskine, der på egen hånd besejrede et menneske.

Kunstig intelligens i vores dagligdag

AI handler selvfølgelig ikke kun om computere, der kan spille skak – den kan bruges på rigtig mange områder. Men måske er du ikke klar over, hvor stor en del af dit liv, der bliver påvirket af kunstig intelligens. 

Du bruger blandt andet AI, når du lytter til musik ved hjælp af en taleassistent, når du bruger dit mobiltelefonkamera til at tage billeder i portrætformat, og det sørger for de rette indstillinger, når du benytter ruteoptimering til at finde den bedste vej til din destination, og når dit spamfilter automatisk frasorterer e-mails ud fra en række kriterier. En ting er sikker – kunstig intelligens er allevegne.

AI giver en masse muligheder for f.eks. at udvikle virtuelle assistenter, der hjælper folk med forskellige opgaver, finde frem til bedre medicinske behandlinger og få øje på forbrugertendenser på de sociale medier. Men den bruges også til markedsføring, og det rejser en række etiske spørgsmål. Et eksempel på det er, når AI anvendes til at påvirke folks politiske valg, som det hævdes, at Cambridge Analytica gjorde i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg og brexitafstemningen. Derfor er det vigtigt at vide,
hvordan algoritmer virker.

Hvordan virker algoritmer?

Lad os se på de sociale medier. Her registrerer algoritmer folks adfærd og søgemønstre og bruger dem til at præsentere dem for afhængighedsskabende oplevelser. Og jo mere tid du bruger på f.eks. Facebook, Instagram eller TikTok, jo flere penge tjener de virksomheder, der ejer disse medier. Sådan fungerer onlineannoncer i vore dage. Og ud over at føre til afhængighedsadfærd betyder det, at du ender i en filterboble eller et ekkokammer.

For at holde på dig tilbyder de sociale medier dig indhold, som du formodes at kunne lide ud fra de AI-baserede algoritmer. Hvis du eksempelvis søger efter konspirationsteorier på nettet, vil de sociale medier, du benytter, begynde at vise dig indhold, der har med det at gøre. Og du vil snart blive bombarderet med tekster, der bekræfter dig i, at det, du mener, er rigtigt.

Den samme mekanisme virker også, når du er fysisk sammen med nogen. Har du f.eks. nogle gange spekuleret over, om din telefon mon aflytter dig? Det kom Mia til at tænke på, efter at hun og en veninde havde siddet sammen og snakket om nogle bestemte sko. Den næste dag fik hun en annonce for nøjagtig de samme sko. Hun havde aldrig søgt efter dem på nettet, så hun fik mistanke om, at hendes telefon aflyttede hende. Det, der skete, var, at algoritmen vidste, at hun var sammen med sin veninde (ud fra deres geografiske placering, eller fordi de brugte det samme netværk), og at veninden søgte online efter disse sko. Derfor anså algoritmen det for sandsynligt, at Mia også ville være interesseret i skoene, da hun havde en brugerprofil, der mindede om venindens. Igen algoritmer...

Vi håber, at hvis du og andre unge får en bedre forståelse af, hvordan algoritmer udvikles, og hvordan de påvirker samfundet, vil I blive mere kritiske forbrugere af kunstig intelligens. Måske kan det endda motivere dig til at være med til at sætte præg på vores fælles fremtid.

Hvad kan du gøre for at beskytte dine data?

Vær kritisk og opmærksom på, at du lever i en filterboble på nettet.

Her er nogle tips til at beskytte dine personoplysninger:

• Benyt et virtuelt privat netværk (en VPN-server), når du kan. Ud over at det skjuler din rigtige identitet, vil det forhindre din internetudbyder i at snige sig ind og overvåge dine onlineaktiviteter.
• Søg i inkognito-tilstand, og brug søgemaskiner, der ikke logger nogen data.
• Begræns appsporing på din telefon.
• Brug privatlivsorienterede browserudvidelser – de stopper websitesporingen
• Brug en alternativ browser med fokus på beskyttelse af persondata.
• Brug en browserudvidelse til automatisk at slette tredjepartscookies, når du har forladt et website (dog vil visse sites ikke kunne fungere uden tredjepartscookies).

Hvad gør EU?

EU's tilgang til kunstig intelligens handler om at sikre to ting: at vi har den størst mulige ekspertise på området, og at folk kan stole på AI. Kommissionen vil reducere den risiko, der er forbundet med specifikke anvendelser af kunstig intelligens, ved at indføre et regelsæt. Derfor foreslog den i april 2021 en række regler og initiativer, der skal gøre Europa til foregangssted for kunstig intelligens, man kan have tillid til.

 

 

Erasmus+ støtter projekter, der fremmer unges digitale kompetencer

Har du lyst til at udvikle et projekt om digitale kompetencer sammen med dine venner?

EU støtter projekter, der skal udvikle de unges digitale kompetencer og mediekendskab (navnlig kritisk tænkning og evne til at vurdere og arbejde med information) for at gøre dem mere modstandsdygtige over for misinformation, fake news og propaganda og øge deres evne til at deltage i det demokratiske liv.

Du kan enten danne en gruppe med mindst 4 unge i alderen 13 til 30 år og med en leder på mindst 18 år, eller du kan ansøge som en del af en ungdomsorganisation, en NGO eller en kommune.

Det maksimale tilskud pr. projekt er på 60.000 euro. De kan dække udgifter til coaching, støtte til inklusion og rejser eller andre udgifter til gennemførelsen af forskellige events.

Se vores Erasmus+-side om støtte til sådanne projekter, og få mere information fra det nationale agentur for Erasmus+ i dit land.