Skip to main content
© kylebaker - Flickr, CC by 2.0 © kylebaker - Flickr, CC by 2.0

Find et stipendium – og få det!

Seneste opdateret den Mandag, 04/01/2021

Vil du gerne prøve at studere i et andet land, men er du bange for, at det kommer til at koste en formue? Læs her, hvordan du kan finde et stipendium, og begynd næste studieår i det land, du drømmer om.

Studieafgifter i Europa

Studieafgifter til videregående uddannelser varierer meget fra land til land i EU. Det er imidlertid godt at vide, at studieafgifterne overordnet set er lavere end i andre dele af verden, og at der er adgang til mange stipendier. 

Det første, du skal overveje, er omkostningerne ved dine studier i udlandet. Hvert år offentliggør Eurydice-netværket en gennemgang af både studieafgifter og støttesystemer (herunder legater og lån) inden for europæiske videregående uddannelser (se "fees" under comparative reports). 

Du kan også tjekke hjemmesider som StudyinEurope, Study.EU eller se direkte på nationale informationsportaler om videregående uddannelser og på hjemmesiderne for de institutioner, hvor du overvejer at studere. 

Find stipendier

Kunne du tænke dig at studere uden for Europa? Du har sikkert hørt om Erasmus+! Dette EU-program tilbyder studerende på videregående uddannelser et stipendium til en studieperiode i udlandet i mere end 34 lande. Se, hvordan du kommer i gang, i denne artikel.

Erasmus+ tilbyder også EU-finansierede stipendier til forskellige kandidat- og ph.d.-programmer (fælles kandidatuddannelse under Erasmus Mundus). Se Kommissionens katalog for at finde tilgængelige programmer i næste studieår. Hvis du finder et kursus, du synes om, skal du kontakte udbyderen for at få flere informationer og oplysninger om, hvordan du ansøger.

Scholarship Portal indeholder en database med mere end 1.000 legater fra hele verden. Vælg dit ønskede niveau (fra gymnasie til ph.d..-niveau), dit land og det land, du ønsker at studere i – så vil søgemaskinen fortælle dig, hvilke stipendier der passer til din profil.

Nogle videregående uddannelsesinstitutioner tilbyder stipendier for at tiltrække de bedste studerende eller særlige grupper (f.eks. kvinder til handelsfag), så tjek hjemmesiderne ud for de skoler, du er interesseret i – de har normalt en side om stipendier. 

Du kan også læse mere om stipendier til internationale studerende på de nationale uddannelsesministeriers hjemmesider. For eksempel tilbyder Tyskland støtte via DAAD, og du kan studere i Ungarn med Balassi-instituttet og ansøge om Sports and Endeavour-stipendier i Malta og Chevening-stipendier i Storbritannien. 
Se Eurodesk-programdatabasen for en liste over stipendier. De fleste vælger elever på basis af talent/merit og/eller forskellige mangfoldighedskriterier. Undersøg deres betingelser grundigt, og sørg for at skrive en god ansøgning. 

Vidste du i øvrigt, at du kan låne penge til en kandidatuddannelse?
Studielån til kandidatuddannelser under Erasmus+ giver studerende mulighed for at låne op til 12.000 euro til en etårig kandidatuddannelse eller 18.000 euro til en toårig kandidatuddannelse i et af de 34 europæiske lande, der deltager i Erasmus+. 
For at komme i betragtning skal du være statsborger i et af de 34 europæiske lande, der deltager i Erasmus+, og tilmelde dig en kandidatuddannelse i et andet land end dit bopælsland og i et andet land end det, hvor du tog din bachelorgrad.
Du finder alle oplysninger her.

Er du klar til at ansøge?

Her er nogle tips til, hvordan du får et stipendium:

  1. Begynd at lede efter (og ansøge om) stipendier så tidligt som muligt. De fleste ansøgningsfrister ligger i begyndelsen af det år, hvor uddannelsen begynder, så lad være med at vente til foråret, hvis du vil have et stipendium i september.
     
  2. Forbered dig! Lav en liste over frister, du ikke må glemme, og lad være med at vente til den sidste dag med at skrive din ansøgning. Det tager tid, men det er det hele værd, når du først får pengene.
     
  3. Ansøg om så mange stipendier som muligt (forudsat at du er berettiget, naturligvis). Måske tænker du, at der vil være så mange ansøgere, at du ikke har en chance – men hvis du ikke ansøger, går du måske glip af dit livs chance. Man ved aldrig! Hvo intet vover, intet vinder.
     
  4. Lad være med bekymre dig alt for meget, hvis du ikke får et stipendium. Prøv igen næste studieår, eller find på andre måder at finansiere dine drømme på.


Du kan også læse vores artikel om 10 ting, du skal huske, når du ansøger om et stipendium.