I hvilken alder skal man kunne stemme?

Seneste opdateret den Mandag, 02/05/2022

At stemme ved frie og demokratiske valg er en borgerrettighed, der giver dig mulighed for at vælge de repræsentanter, som skal træffe beslutninger om offentlige anliggender, der berører hele samfundet. Derfor er det så vigtigt at bruge denne ret til at bestemme, hvilken samfundsmodel du ønsker, og til at overveje, hvem du ønsker skal være ansvarlig for at træffe de beslutninger, der er nødvendige for at gennemføre denne vision. Men hvor gammel skal man egentlig være for at stemme? Det varierer fra land til land, så lad os finde ud af det!

Situationen i Europa

Hvor mange EU-lande giver borgere under 18 år mulighed for at stemme ved valg? Kan du gætte det? Er det 20, 15 eller 8 EU-medlemslande? Hvilke lande tror du, det kunne være?

Svaret er faktisk lavere end disse tal, da det indtil videre kun er Østrig (som det første land), efterfulgt af Malta og Belgien, der har givet 16- og 17-årige ret til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet. Kun Østrig og Grækenland har givet 17-årige stemmeret ved nationale valg. Valg på forskellige niveauer (lokalt, regionalt og nationalt) er underlagt forskellige valgregler.

Men i nogle EU-lande (Belgien, Bulgarien, Cypern, Grækenland og Luxembourg) er det faktisk obligatorisk at stemme ved valg til Europa-Parlamentet. Og valgdeltagelsen er naturligt nok højere dér, end i lande, hvor man selv kan bestemme, om man vil stemme eller ej. Det giver anledning til at tænke over, hvordan holdningerne har ændret sig, siden folk sloges for retten til at stemme – en ret, som nogle steder er blevet en forpligtelse.

I modsætning til den gængse forestilling om, at unge ikke er interesserede i politik, er sandheden den, at de har stået i spidsen for stærke krav om kønsligestilling, indsatsen mod klimaændringer og forbud mod ulønnede praktikophold. Politik udvikler sig med tiden, og unge har lært at tilpasse deres kommunikation og deres måde at deltage i den demokratiske proces på, så de nu har bedre muligheder for at opnå det fremtidige samfund, de ønsker. 

Selv om der findes andre former for aktivt medborgerskab som deltagelse i ungdomsbevægelser, onlineaktivisme, frivilligt arbejde, de europæiske borgerinitiativer og EU's ungdomsdialog, som giver mulighed for at få de politiske beslutningstagere i tale, er retten til at stemme et stærkt budskab til unge om, at deres mening tæller, bliver hørt og tages alvorligt af politikerne. 

Så hvad handler debatten om? Lad os se på fordelene og ulemperne

Argumenterne mod at sænke valgretsalderen til under 18 år henviser til, at hjernen ikke skulle være fuldt udviklet endnu hos 16-17-årige. Desuden hævder nogle, at unge ikke er tilstrækkeligt informeret om politik og de beslutninger, de kan få indflydelse på med deres stemmer. 

Til det kan man sige, at unges beherskelse af sociale medier og nye teknologier kan suppleres med undervisning i aktivt medborgerskab for at sikre, at de har de værktøjer og den viden, de skal bruge for at forstå, hvordan politik fungerer, og hvad deres rolle er.

På den anden side lægges der i argumenterne for at give unge stemmeret fra 16 år vægt på, at det kan skabe og styrke en demokratisk vane, som vil bidrage til at øge deres valgdeltagelse senere i livet. At give de unge stemmeret vil altså gavne valgprocessen som helhed over tid, da det fremmer aktivt medborgerskab og demokratisk deltagelse i en tidlig alder. Dertil kommer, at det i mange lande er lovligt at arbejde fra 16-årsalderen, og at der således er unge under 18 år, der betaler skat og derfor bør have ret til at beslutte, hvad pengene skal bruges på. 

Endelig ville det være logisk at føje retten til at stemme ved valg til andre rettigheder, som unge allerede har og typisk opnår, når de fylder 16 som retten til at tage kørekort til motorcykel og retten til at træffe afgørelse om sundhedsmæssige spørgsmål, der berører dem, uden deres forældres samtykke.

Kommende initiativer

Historisk set har tendensen været at sænke valgretsalderen. EU er opsat på at involvere unge i valg så meget som muligt. Derfor indgik Europa-Parlamentet i marts 2022 et kompromis om fremtidige Europa-Parlamentsvalg, som omfattede en nedsættelse af valgretsalderen til 16 år i alle EU-medlemslande, medmindre de enkelte lande beslutter andet. 

Gennem projekter finansieret af Erasmus+ som f.eks. "Youth Upgrade for Europe" ønsker Europa-Kommissionen også at sætte skub i det europæiske demokrati og inddrage nye generationer i valgprocesserne så tidligt som muligt. 

Desuden har Europarådet som et første skridt opfordret til at sænke valgretsalderen til 16 år, i det mindste ved lokale og regionale valg. 

Og hvad med dig – føler du dig klar til at afgive din stemme? Eller prioriterer du andre måder at være aktiv borger på?

Hør Mireia Pla Mateu fra Eurodesk interviewe Nicolai Boysen, medlem af bestyrelsen for Det Europæiske Ungdomsforum, som fortæller om betydningen af at sænke valgretsalderen.