Skip to main content
© Photo by Tim Samuel from Pexels © Photo by Tim Samuel from Pexels

Hold dig i form inden døre

Seneste opdateret den Onsdag, 10/07/2024

Intet fitnesscenter – intet problem! Det kan være en lidt sværere at holde fast i en motionsrutine uden at forlade hjemmet, men det er absolut muligt og rigtig sundt for dig.

Sørg for at gøre fysisk aktivitet til et must din dagligdag. Det er gavnligt både fysisk og psykisk, og kan hjælpe dig til at få en sundere og mere afbalanceret livsstil. Det er ikke altid muligt at forlade dit hjem for at dyrke motion, hvad enten det skyldes dårligt vejr eller mobilitetsbegrænsninger, men det er ikke nogen undskyldning for at blive en sofarytter eller glemme alt om sport.

Sådan bevæger du dig uden at forlade dit hjem

Der er mange muligheder for at forblive aktiv, som ikke indebærer sportsudøvelse – rengøring f.eks. (og hvem elsker ikke at svinge gulvskrubben for fuld musik?) – men vi vil fokusere på at give dig lyst til at få et sportsligt mindset, som kan hjælpe dig til at komme i bedre form, såvel fysisk som mentalt.

Du behøver ikke at tage et andet sted hen for at komme i gang med din aktivitet, men det er en rigtig god idé at skifte til dit bedste sportstøj. Det vil bringe dig i den rigtige stemning og hjælpe dig til at forberede dig mentalt på det, du skal i gang med.

Når du har besluttet, om du vil dyrke yoga eller hoppe op og ned, skal du vælge den rette musik til det. Den er prikken over i'et i dit hjemmefitnesscenter.

Spring ikke din daglige rutine over

Vælg et tidspunkt på dagen, der passer til dig – det kan være om morgenen, før du går i gang med at studere eller arbejde, eller ud på eftermiddagen, hvor du har brug for at få noget bevægelse i kroppen (strækøvelser eller dans, det bestemmer du selv!). Lav en bindende aftale med dig selv – det er for din egen trivsel og generelle sundheds skyld.

Udover at vælge det rigtige tidspunkt på dagen, er det vigtigt, at du vælger en idrætsform, som du kan lide, så du oplever din daglige motionstid som en nydelse, der hjælper dig til at slappe af og blive sundere. Det kan være dans, pilates, yoga, HIIT-træning eller et traditionelt træningsprogram bestående af forskellige øvelser. Find ud af, hvad der passer bedst til din stil, din fysiske form og dit humør.

Og tro ikke, at det kun handler om at bruge din krop – det handler om meget mere end bevægelse og kan styrke din kreativitet. Da det er usandsynligt, at du har alt det sportsudstyr i hjemmet, som du ville have adgang til i et fitnesscenter, kan du bruge din fantasi og f.eks. benytte vandflasker eller poser med ris i stedet for håndvægte. Intet skal forhindre dig i at blive sundere og stærkere!

Der er mange, der kan hjælpe dig

Hvis du savner den gensidige opmuntring og følelse af fællesskab, du er vant til fra fitnesscentret, er der mange virtuelle hold, enten live eller optaget på forhånd, som kan give dig en følelse af at træne med andre.

På EU-plan har Europa-Kommissionen lanceret initiativet #BeActiveAtHome for at skabe et fællesskab mellem dem, der gerne vil gøre noget godt for deres helbred og opmuntre andre til at bevæge sig derhjemme.

Dette initiativ går ud på at hjælpe hinanden med sjove og innovative idéer til at forblive aktiv derhjemme og bygger på det succesfulde #BeActive-fællesskab, som er vokset støt, siden det blev lanceret i 2015.

Hvis du vil vide mere om det, kan du se alle de inspirerende idéer, der er blevet lagt op på Twitter, Instagram og Facebook under #BeActiveAtHome, og tilføje dine egne idéer for at motivere andre.

Find din egen måde at bevæge dig på, så du holder fast i en sund livsstil.