Skip to main content
© European Union, 2020 © European Union, 2020

Unge opfordrer til klimahandling i hele Europa

Seneste opdateret den Tirsdag, 28/09/2021

<p>Det sidste årti var det varmeste, der nogensinde er blevet registreret, og tusindvis af unge har opfordret til en hurtig klimaindsats i hele verden.</p>

Denne globale bevægelse opfordrer studerende til at droppe undervisningen om fredagen under banneret #FridaysForFuture, i hele verden. Det begyndte alt sammen, da den 15-årige Greta Thunberg begyndte at protestere for en stærkere klimaindsats foran det svenske parlament i august 2018. Lidt efter lidt spredte denne bevægelse sig i hele verden. Greta har siden vundet global anerkendelse, blev nomineret til Nobels fredspris i 2019 og 2020 og udråbt til årets person af Time Magazine i 2019.

Demonstranterne vil bl.a. have verdens ledere til at overholde Parisaftalen, som var den første universelle, juridisk bindende globale klimaaftale, der blev undertegnet af 195 lande i 2015. Hovedformålet med aftalen er at begrænse temperaturstigningen til 2 °C i forhold til det førindustrielle niveau inden århundredets udløb og til at fortsætte indsatsen for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C.

Unge demonstrerer for klimaet i Bruxelles sammen med Greta Thunberg (Bruxelles, 21. februar 2019)

Unges krav 

Over hele verden ser unge den ene miljøkrise efter den anden, og de fleste af protesterne handler om både globale og lokale krav. Unge miljøaktivister er vrede over, at der ikke er nok, der har ændret sig, mens forskerne gentagne gange advarer os om, at vi når et punkt, hvor der ikke er nogen vej tilbage for klimaet. 

"Hvorfor skal jeg studere for en fremtid, som måske snart ikke er der mere, når der ikke er nogen, der gør noget for at redde denne fremtid? Og hvad er formålet med at lære om fakta, når de vigtigste fakta tydeligvis ikke betyder noget for vores samfund" – Greta Thunberg

I en undersøgelse for nylig nævnte unge miljøbeskyttelse og bekæmpelse af klimaforandringer som en topprioritet for Den Europæiske Union (Eurobarometer 478). I hele EU er borgerne meget bekymrede over klimaforandringerne og støtter indsatsen for at løse problemet (Eurobarometer om klimaforandringer).

Hvad ønsker de unge? Mange unge, der er aktive i klimabevægelsen, opfordrer til radikale ændringer for at tackle klimakrisen, f.eks. ved at gøre mere for at reducere drivhusgasemissioner, standse investeringer i fossile brændstoffer, beskytte biodiversiteten og genoprette økosystemerne.

Disse protester viser klart, at ungdomsaktivisme er af stor betydning i og uden for Europa. Unge viser vejen for ændringer i deres lokalsamfund og opfordrer voksne til at påtage sig deres ansvar og redde deres fremtid.

Hvordan kan Den Europæiske Union støtte unge aktivister?

Klimaindsatsen er en central del af den europæiske grønne pagt – en ambitiøs pakke med tiltag, der spænder lige fra planer om en kraftig nedskæring af drivhusgasemissionerne til investeringer i banebrydende forskning i og innovative metoder til bevaring af Europas naturlige miljø. 

EU og dets medlemslande deltager i internationale bestræbelser på at bekæmpe klimaforandringer i henhold til FN's klimakonvention. 

Sideløbende med denne politiske indsats tilbyder EU forskellige finansieringsmuligheder til unge og ungdomsorganisationer. Selv om disse programmer omfatter mere end blot klimaforandringer, er det muligt at gennemføre projekter under dette tema:

  • Det Europæiske Solidaritetskorps: et initiativ baseret på frivilligt arbejde, der giver unge mulighed for at yde et praktisk bidrag på forskellige områder, herunder miljøbeskyttelse. Ordningen er åben for unge i alderen 17-30 år.
  • Ungdomsudvekslinger med Erasmus+: giver grupper af unge i alderen 13-30 år fra forskellige lande mulighed for at mødes, bo sammen og arbejde med fælles projekter i korte perioder (5-21 dage).
  • Erasmus for unge iværksættere: et udvekslingsprogram på tværs af grænserne, som giver nye eller vordende iværksættere mulighed for at lære af erfarne iværksættere, der driver små virksomheder i et andet deltagerland.

EU-institutionerne har dialogmekanismer med unge gennem ungdomsdialogen i EU, borgerdialogerne og andre initiativer.