Hvis din ansøgning godkendes, får du adgang til et onlinehjælpecenter, der kan vejlede dig om de logistiske aspekter af rejsen og fortælle dig, hvordan du kontakter rejsekortleverandøren.
Hvis du har brug for information, hjælp eller gode råd på rejsen, er der forskellige kontaktpunkter, du kan bruge:
Hvis noget går galt
- Ring 112 for at kontakte alarmtjenesten i et hvilket som helst EU-land fra en hvilken som helst telefon (fastnet eller mobil). Det er gratis.
- Hvis du mister noget eller bliver udsat for tyveri, skal du henvende dig til det lokale politi. Du skal bruge en politirapport, hvis du vil anmelde noget til dit forsikringsselskab eller kræve erstatning.
- Spær straks tabte eller stjålne hæve- eller kreditkort.
- Hvis du får dit pas eller ID-kort stjålet, skal du anmelde det til dit hjemlands konsulat eller ambassade og til politiet.
Kontakt EU
- Personlig henvendelse eller kontakt via telefon eller e-mail: EU samarbejder med de nationale agenturer om at hjælpe deltagerne i Erasmus+. Agenturerne ligger i de enkelte Erasmus+-programlande, og de bidrager primært til DiscoverEU ved at organisere "før afgangs-events" og møder for deltagere, der rejser i landet. Se listen over nationale agenturer og deres kontaktoplysninger.
- Ved andre specifikke spørgsmål skal deltagerne henvende sig hos rejsekortleverandøren.
- Kontakt via telefon eller e-mail: Eurodesk er en informationstjeneste for unge, der svarer på spørgsmål om muligheder for udlandsophold i Europa (f.eks. europæiske programmer for frivilligt arbejde og studie- og praktikophold i udlandet). Bemærk, at de ikke kan hjælpe med tekniske spørgsmål om din rejse med DiscoverEU. Rejsekortleverandøren kan besvare disse spørgsmål, når de kontakter dig (hvis du bliver udvalgt). Du kan kontakte det nærmeste Eurodesk-infopoint via det interaktive kort.
- Onlinekontakt: Du finder al information på alle EU's officielle sprog på Europa-websitet.
- Personlig kontakt: Der findes hundredvis af lokale EU-infocentre over hele Europa. Her finder du adressen på det nærmeste infocenter.
- Kontakt via telefon eller e-mail: Med Europe Direct kan du få svar på dine spørgsmål om EU. Du kan kontakte tjenesten via frikaldsnummeret 00 800 67 89 10 11 (visse mobiltelefonoperatører tillader ikke adgang til 00800-numre eller tager måske betaling for disse opkald) eller via e-mail.
- Læs om EU: Gå ind på EU-publikationer, og få mere at vide om EU.
- Europa-Kommissionens repræsentationer: Kommissionens repræsentationer fungerer som dens talerør og følger med i meningsmålinger og offentlig debat i de enkelte lande. De informerer om EU på arrangementer og uddeler brochurer og andre materialer.
- Europa-Parlamentets forbindelseskontorer: Deres opgave er at udbrede kendskabet til Europa-Parlamentet og EU og opfordre folk til at stemme, når der er valg til Europa-Parlamentet.
D. VIGTIGE KONTAKTPUNKTER
Weight
2